03 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

15. september 1982 - Massakrene i Sabra og Shatila

15. september 1982 - Massakrene i Sabra og Shatila

Lørdag, 15. september, 2007, 00:00:00

For 25 år siden bliver to palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila udsat for blodige massakrer. De udføres Libanons efterretningstjeneste med Israels velsignelse

Sabra og Shatila er navnene på de to palæstinensiske flygtningelejre, der ligger placeret ved Libanons hovedstad Beirut. Den 16. september 1982 bliver de begge udsat for en uhørt blodig massakre.
Optakten til massakren starter den 15. september, hvor det israelske militær totalt omringer de to flygtningelejre.
Dagen efter begynder selve massakren. Allerede tidligt om morgenen starter angrebet på de to pælastinensiske lejre. Angrebet varer i 56 timer.
Til at begynde med bliver myrderierne udført med knive for at dæmpe larmen. Fredag den 17. september, bliver der dog sat snigskytter ind. Snigskytterne nedskyder alle civile i gaderne.
Samme eftermiddag, som snigskytterne sættes ind, begynder dødspatjuler at gå fra hus til hus for at nedskyde mænd, kvinder og børn
Lørdag den 18. september om morgenen når massakrerne sit højdepunkt, men det er først hen på eftermiddagen, at massakrene endelig stopper.
På dette tidspunkt er flere tusinde palæstinensere blevet dræbt. Man regner med, at op mod 3500 palæstinensere bliver myrdet ved massakrene. Flertallet af de dræbte er børn, kvinder og gamle .
Ordren til nedslagtningen af palæstinenserne bliver givet af Israels daværende forsvarsminister, Ariel Sharon.
Selve massakren bliver ledet af libanesiske styrker under kommando af Eli Haqiba, som er chef for efterretningsvæsenet Kata`ib.
Eli Haqiba er tidligt om morgenen den 16. september med til et møde, hvor også den øverstbefalende for den israelske hær i Libanon general Amir Dawri deltager.
På mødet får Eli Haqiba ansvaret for angrebet på palæstinenserne.
Den israelske hær bidrager i høj grad til, at massakrene kan finde sted. De giver alt den nødvendige opbakning til Eli Haqiba for, at myrderierne kan gennemføres.
Den totale omringning gør, at ingen kan slippe ud, og de, der forsøger, bliver sendt tilbage af israelerne.
Det er ligeledes den israelske hær, der opsender lysraketter for at hindre palæstinenserne i at flygte. Den israelske hær sørger også for, at Eli Haqibas styrker får friske styrker og ny ammunition ind i lejrene.
Historien kommer først frem til offentligheden lørdag den 18. september. Da er det lykkedes nogle kvinder og børn at flygte De fortæller efter flugten deres gruopvækkende historie.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder