Ved Dumlupõnar vinder Kemal Atatürk den endelige sejr og fejrer triumfen ved at brænde den overvejende græske by Smyrna, i dag Izmir, ned til grunden
Den 30. august 1922 slår den tyrkiske hær under general Mustafa Kemal en langt større græsk hær i slaget ved Dumlupõnar. Det bliver de sidste større kamphandlinger i det, der kaldes 'de tyrkiske befrielseskrige'.
Efter afslutningen af Første Verdenskrig er det tidligere så mægtige Osmanniske Imperium i opløsning. Sultanen har støttet Tyskland og Østrig-Ungarn under krigen og er blevet sat grundigt på plads af hære fra både Storbritannien, Frankrig og Italien.
Størstedelen af Mellemøsten og store dele af Centralasien, der tidligere har været under sultanernes herredømme, må nu kæmpe en hård kamp for at hævde sig i det magttomrum, som det faldne imperium efterlader.
I selve Lilleasien, det som vi i dag kender som Tyrkiet, holder sultanatet dog stadig fast i magten. Den nye tyrkiske stat må kæmpe hårdt for at holde på de territorier, der er tilbage. Den vigtigste modstander er Grækenland, der har flere hundrede års tyrkisk besættelse at hævne.
Grækerne fører en nådesløs krig, ikke kun imod den tyrkiske hær, men også imod den muslimske civilbefolkning, der ofte bliver udsat for massakrer. I 1920 bliver sultanen tvunget til en ydmygende fredsaftale i Sévres.
Både i befolkningen og i militæret stiger utilfredsheden med sultanens styre, og stadig mere magt bliver overført til den nyudnævnte øverste general for den tyrkiske hær: Mustafa Kemal, der senere skal blive kendt som 'Atatürk'.
Under Kemals ledelse genoptager Tyrkiet kampene med stadig større succes, og ved dygtigt diplomati lykkes det at vinde både Frankrigs og Italiens støtte til tyrkisk selvstændighed. Ved Dumlupõnar vinder Kemal den endelige sejr og fejrer triumfen ved at brænde den overvejende græske by Smyrna, i dag Izmir, ned til grunden.
Mustafa Kemal har ikke blot banet vejen for et selvstændigt Tyrkiet, han har også lagt grunden til afskaffelsen af sultanatet og oprettelsen af en moderne republik med ham selv som statsoverhoved.
Prisen har været høj: Hundredetusinder af mennesker er blevet dræbt, og Kemal har ikke skyet hverken massakrer eller undertrykkelse af politiske modstandere for at nå sine mål. Den tyrkiske selvstændighedskamp har også omfattet en grusom krig mod armenierne og en undertrykkelse af kurderne, der stadig foregår den dag i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278