Blokaden mod Faslane-basen topper med en stor aktion den 1. oktober. Du er inviteret
Britiske atomvåbenmodstandere inviterer til en stor protest ved Faslane i Skotland den 1. oktober. Faslane er den base, hvor Storbritanniens atomdrevne og atombevæbnede Trident-ubåde holder til, når de ikke er på verdenshavene.
Mellem 1. oktober 2006 og 1. oktober 2007 gennemføres en 365-dages blokade mod Faslane. Nu slutter denne permanente blokade, og det markeres med en stor blokadedag:
- Som en flot afslutning på et års blokade ønsker vi at gøre denne blokade rigtig stor, fortæller fredsaktivisten Angie Zelter.
Hun understreger, at modstanden mod de britiske atomvåben fortsætter, men vil finde andre former. Faktisk er der nye muligheder for at samarbejde med Skotlands lokalregering:
- For første gang er der medlemmer af regeringen, som går ind for atomafrustning, og i deres kamp med Westminster (regeringen i London, red.) har de brug for at blive støttet af en stor og ikke-voldelig bevægelse.
Angie Zelter beretter, at der er gjort klar til at modtage aktivister fra ind- og udland:
- Vi har forskellige steder i Glasgow, hvor folk kan sove få mad søndag den 30. september og mandag den 1. oktober. Der arrangeres busser fra Edinburgh og Glasgow mandag morgen.
Interesserede kan læse mere og kontakte arrangørerne ved at gå ind på hjemmesiden: www.faslane365.org
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278