30 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - ASF-Dansk Folkehjælp fejrer 100-års jubilæum

KØBENHAVN - ASF-Dansk Folkehjælp fejrer 100-års jubilæum

Torsdag, 23. august, 2007, 00:00:00

Stor velgørenhedskoncert i Koncertsalen i Tivoli med blandt andre Stig Rossen, Kurt Ravn, Jette Torp, Cæcilie Norby, Flemming Jensen med flere

ASF-Dansk Folkehjælp fejrer organisationens 100-års jubilæum i år. I denne anledning arrangeres en velgørenhedskoncert, der finder sted i Koncertsalen i Tivoli søndag den 9. september klokken 20. Der venter publikum et gallashow, der byder på både opera, operette, balletindslag og nyindstuderede medleys.
Kunstnere som Stig Rossen, Kurt Ravn, Jette Torp, Cæcilie Norby, Gert Henning Jensen, Guido Paevatalu og Flemming Jensen har taget positivt imod ASF-Dansk Folkehjælps opfordring til at deltage i gallashowet og optræder til en symbolsk betaling.
- Når man får en direkte henvendelse om støtte fra en humanitær nødhjælpsorganisation som ASF-Dansk Folke-hjælp, så gør man, hvad man kan for at holde kalenderen fri, udtaler Kurt Ravn.
- At der så tilmed er tale om en organisation, som i Danmark har dedikeret dens arbejde til at støtte børn og voksne, der er underlagt social eller økonomisk armod, så gør det jo ikke sagen dårligere. For eksempel er der mere end 90.000 børnefamilier i Danmark, som lever i så kummerlige kår, at de ikke en gang har økonomisk mulighed for at give deres børn noget så elementært som ferie-, jule- eller fødselsdagsoplevelser, slutter Kurt Ravn.

Bredt repertoire
Gallashowets repertoire spænder vidt. Zorba, People, This is the moment, Barcelona, Barberarien, Time to say goodbye og Thank You for the Music opføres af nogle af Danmarks bedste kunstnere denne aften, samt tre nyindstuderede medleys over de kendte sange af Tom Jones, Four Jacks og Elvis.
- Jeg synes, at vi har fået sammensat et godt og alsidigt program, hvor der er noget for enhver smag, udtaler dirigenten Frans Rasmussen.
Kunstnere som Stig Rossen, Kurt Ravn, Jette Torp, Cæcilie Norby, Gert Henning Jensen, Guido Paevatalu, Anne M. Dahl, Lars Danielsson, Jens Lysdal samt balletstjernerne Gudrun Bøjesen & Thomas Lund og endelig Flemming Jensen, som også er konferencier med udvidede beføjelser, står for underholdningen til gallashowet. Musikken står Slesvigske Musikkorps for under ledelse af dirigent Frans Rasmussen samt Tivoligarden.
- Vi tror, at der venter publikum en musikalsk oplevelse af de store, og jeg kan kun kraftigt opfordre til køb af billetter - og altså ikke kun for børnenes skyld, slutter dirigent Frans Rasmussen.

Gallashow søndag 9. september kl. 20
Billetter: Tivolis Billetcenter, tlf.: 33 15 10 12 eller via BilletNet, tlf.: 70 15 65 56 eller www.billetnet.dk til kr. 250,- (ekskl. gebyr).
Se: www.asf.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. aug. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder