Kul;Tour er et menneske-bibliotek, hvor bøgerne er levende, unge mennesker. Lån en af bøgerne og hør deres historie!cPressemeddelelse
En biblioteksbus, der kører fra by til by er der ikke meget nyt i. Men i Kul;Tour-bussen er de 20 bøger, som man kan låne, unge mennesker. Alle oprindeligt fra andre lande end Danmark. Formålet er at skabe dialog mellem mennesker ude, hvor danskerne befinder sig. På festivalpladsen, på torvet og på rådhuspladsen. Bussen besøger syv danske byer i august.
>Kul;Tour skal som et menneskebibliotek skabe møder ('udlån') mellem unge danskere med anden etnisk baggrund end dansk ('bøgerne') og 'Hr. og Fru. Danmark' ('lånerne'). Det gratis møde sætter fokus på forskelle og ligheder, din, min og vores verden, hvor fordomme afklares og nysgerrigheden stilles. Kul;Tour arbejder for større mangfoldighed, respekt og tolerance i Danmark. Kul;Tour skaber mødet med indbydende læsesal, workshops, idé-værksted, etiske låneregler og assistance fra rigtige bibliotekarer.
Bag projektet med bogbussen og de levende bøger står Henrik og Michael Seeberg:
- Debatten om indvandrere og flygtninge i Danmark er efter vores mening blevet stemt falsk. Vi snakker om hinanden i stedet for med hinanden. En af grundene til dette er, at kendskabet til mennesker fra andre lande er meget lille blandt mange danskere.
- Med vores bogbus ønsker vi at give mulighed for, at man kan møde mennesker fra lande som Iran, Irak, Bosnien, Indien, Tyrkiet, Palæstina, Somalia, Grækenland og Libanon, høre deres historie, finde ud af, hvorfor de er i Danmark, og hvem der egentlig gemmer sig bag de forskellige ansigter.
- Integrationen i Danmark skal ned på gaden, hvor folk færdes. Det gør vi ved at tage 20 unge mennesker med en masse på hjertet med rundt i Danmark. Det er vores bidrag til at skabe større forståelse mellem danskere og de mange forskellige folkeslag vi har i Danmark, siger Henrik og Michael Seeberg.
Projektet udspringer af et initiativ under KFUM-Spejderne i Danmark, Scout Academy og er blevet til i samarbejde med og med økonomisk støtte fra en række bidragydere, blandt andre bibliotekerne i de byer, der besøges.
Se flere detaljer på: www.kul-tour.com
Aalborg - Toldbod Plads, Den Blå Festival: 15. aug. kl. 12-17.
Torvet, Esbjerg, Esbjerg Festuge: 16. aug. kl. 11-16.
Odense - Gråbrødre Plads, Blomsterfestival: 17. aug. kl. 11-15.
Kolding - Vestertorv, Kolding Kulturnat: 17. aug. kl. 19.30-22.30.
Århus - Lilletorv, 18. aug. kl. 11-14.
Randers - Østervold, Randers Ugen2007: 18. aug. kl. 16-19.
København - Rådhuspladsen, 19. aug. kl. 12-17.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278