Oprettelsen af den ¤¤varme line¤¤ sker for at undgå fremtidige misforståelser på regeringsplan mellem USA og Sovjetunionen

Den 20. juni 1963 underskriver repræsentanter for henholdsvis den sovjetiske og den amerikanske regering et 'memorandum omhandlende oprettelsen af en direkte kommunikationslinje'.
Denne aftale bliver grundlaget for oprettelsen af den såkaldte 'varme linie', en direkte forbindelse mellem Det Hvide Hus i Washington D. C. og Kreml i Moskva.
Oprettelsen af den 'varme line' sker for at undgå fremtidige misforståelser på regeringsplan mellem USA og Sovjetunionen. Under Cubakrisen året før var der, særligt i den amerikanske overkommando, store forsinkelser i afkodningen og oversættelsen af kommunikationen mellem de to regeringer.
Det var tæt på at få katastrofale følger, da et 3000 ord langt dokument fra den sovjetiske regeringsleder Nikita Khrushchev blev forsinket i 12 timer, på et tidspunkt da krisen var på sit højdepunkt.
Den 'varme linie' kommer første gang i brug under den arabisk-israelske krig i 1967, i forbindelse med Israels angreb på Egypten, Jordan og Syrien.
Her får USA og Sovjetunionen lejlighed til at forklare deres indbyrdes stillingtagen i krigen og dermed forhindret, at konflikten bliver international.
Fra starten består kommunikationslinien af et sæt højhastigheds-telefax forbundet med en tovejs telefonforbindelse, der går via Washington over London, København, Stockholm og Helsinki direkte til Moskva, med en alternativ linie over Tangier (Tangier er det berbiske-arabiske navn for Tanger, red.).
Først ved en større opgradering af systemet i 1971, hvor en stor del af forbindelsen skifter til satellitforbindelser, bliver den 'varme linie' udstyret med en telefonforbindelse. Den røde telefon, der spiller en central rolle i en lang række Hollywood-film, har så vidt vides aldrig eksisteret.
Som de to største atommagter i Verden opretholder USA og Rusland også i dag en direkte forbindelse via det gamle system.