Det berømte mytteri er en del af den igangværende revolution vendt imod zarens diktatur

Den 14. juni 1905 udbryder der mytteri om bord på det pansrede slagskib (ikke krydser) 'Potemkin', der er på vej gennem Sortehavet til basen i Odessa.
Det berømte mytteri er en del af den igangværende revolution vendt imod den russiske zars diktatur. Som en del af opstanden har centralkomiteen for den socialdemokratiske organisation for den russiske sortehavsflåde taget initiativ til at starte en samlet oprejsning for hele flåden på et bestemt tidspunkt i efteråret 1905. Mytteriet på 'Potemkin' kommer denne opstand i forkøbet.
Årsagen til mytteriet er egentligt ganske banal: Søfolkene har opdaget, at kødet i deres forsyninger er inficeret af maddiker og nægter at spise det trods kaptajnens trusler. Da nogle af underofficererne får mistanke om, at kaptajnen har til hensigt at lade nogle af de mest genstridige søfolk henrette, bryder mytteriet løs.
Syv af de højerestående officerer bliver dræbt deriblandt kaptajnen og den læge, der har erklæret, at det ikke er usundt for mandskabet at spise maddiker. 'Potemkin' sætter derefter kursen mod Odessa for at tilslutte sig det igangværende oprør.
Skibet ankommer til Odessa den samme aften med det røde flag vajende fra masten. Fra begyndelsen er der store samarbejdsvanskeligheder mellem søfolkene på 'Potemkin' og de revolutionære arbejdere i Odessa, og oprøret mangler i højeste grad en fast retning.
I løbet af den 16. juni kommer det til kampe mellem zarens kavaleri på den ene side og de oprørske søfolk og arbejdere på den anden. Der er usikkerhed om, hvor vidt det er foregået på den dramatiske måde, man kan se i Sergei Eisensteins berømte film 'Panserkrydseren Potemkin', men helt sikkert er det, at 'Potemkin' deltager i slaget ved at beskyde zarens landtropper.
Den 17. juni ankommer det meste af den resterende sortehavsflåde med ordrer om enten at få 'Potemkins' besætning til at overgive sig eller også skyde skibet i sænk. 'Potemkin' vælger at trodse truslen og sejler ud midt igennem flåden.
Til admiralernes store overraskelse nægter samtlige besætninger på sortehavsflådens skibe at skyde mod 'Potemkin', som fortsætter uhindret ud på åbent hav. Et enkelt skib vælger endda at bryde ud fra flåden og sejle med 'Potemkin'.
Desværre sker skibets afrejse kun få dage før repræsentanter fra centralkomiteen, der er udsendt af Vladimir Lenin, ankommer til Odessa. Oprøret i Odessa får derfor aldrig den samlende kraft, det kunne have fået.
Efter at have flakket omkring i Sortehavet i en uge uden at kunne finde en sikker havn, vælger 'Potemkins' mandskab at overgive sig selv og skibet til de rumænske myndigheder i Costanta.
Skibet bliver derefter returneret til den russiske marine. 'Potemkin' når siden at skifte navn og ejer en del gange, inden det i 1919 bliver sprængt i luften af de 'hvide' kontrarevolutionære styrker under borgerkrigen.