Kort efter krigens afslutning i 1918 melder Heartfield sig ind i det nydannede tyske kommunistparti

Den 26. april 1968 dør én af det 20. århundredes mest talentfulde politiske kunstnere, John Heartfield i DDR.
Helmut Hertzfeld, som er hans oprindelige navn, bliver født i Berlin i 1891. Faderen er socialist og udgiver satiriske digte under pseudonym, et job der i 1895 sender familien i landflygtighed i Schweiz.
I 1907 er den unge Helmut dog tilbage i Tyskland og modtager tegneundervisning i München. Her skaber han sig hurtigt en tilværelse som tegner og grafisk designer, uden af den grund at gøre sig bemærket politisk.
Da Første Verdenskrig bryder ud i 1914, skyller en nationalistisk bølge ind over Tyskland. Hadet vender sig især imod den store imperialistiske rival, Storbritannien. Krigsudbruddet betyder et vendepunkt for den unge Helmut Hertzfeld, og protest imod hadet antager Helmut Hertzfeld kunstnernavnet John Heartfield.
Gennem hele hans karriere bliver provokationen Heartfields vigtigste våben sammen med hans såkaldte 'produktive hidsighed'.
Det lykkes Heartfield at undgå militærtjeneste ved at spille sindssyg, og i 1915 møder han en ligesindet kunstner George Grosz, som han indleder et samarbejde med. Heartfield og Grosz laver talrige provokerende events, der skal åbne folkets øjne for krigens barbari, og som de første i verden begynder de at arbejde systematisk med fotomontage. Desuden eksperimenterer de en del med Dadaismen.
Kort efter krigens afslutning i 1918 melder Heartfield sig ind i det nydannede tyske kommunistparti, og frem til 1933 fungerer han som grafiker ved den kommunistiske presse, såvel som en lang række satiriske blade, der ofte bliver lukket af myndighederne efter én udgivelse.
Kort efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 må Heartfield flygte, i første omgang til Tjekkoslovakiet og senere, da truslen fra nazismen vokser, til London.
I løbet af 1930`erne laver Heartfield nogle af sine mest berømte politiske fotomontager vendt imod fascismen, der den dag i dag står som noget af den mest berømte politiske kunst overhovedet. I længden tærer landflygtigheden dog både på Heartfields kreativitet og helbred, og hans produktivitet falder hen imod slutningen af krigen.
Efter nazismens fald flytter Heartfield i 1950 til det nyligt oprettede DDR, hvor han modtager flere æresbevisninger på akademierne. Han fortsætter sit virke som kunstner, men føler sig ikke rigtig tilfreds med sit arbejde. Hans berømte 'produktive hidsighed' har det bedst med at være i opposition, og samtidig føler han, at han har udtømt alle fotomontagens muligheder. Trods flere blodpropper fortsætter han dog sit arbejde helt frem til sin død 26. april 1968. I dag har John Heartfields politiske værker ærespladser på de største kunstmuseer verden over.