Hovedkræfterne bag kuppet er en gruppe venstreorienterede officerer, ¤¤Kaptajngruppen¤¤, der vil trække Portugal i en socialistisk retning

Den 25. april 1974 gennemføres et næsten ublodigt militærkup i Portugal, der afskaffer ét af de sidste fascistiske diktaturer i Europa.
Siden 1933 har Portugal været styret af et fascistisk, autoritært regime med basis i militæret kaldet 'Den Nye Stat'. Ligesom Francos diktatur i Spanien har Portugals diktator Oliviera Zalasar behændigt holdt sig fri af Anden Verdenskrig og har fået Vestmagternes og NATO`s velsignelse til at undertrykke både sin hjemlige befolkning og de talrige portugisiske kolonier.
Siden krigens afslutning er befrielsesbevægelserne i kolonierne dog blevet styrket, og efterhånden som den Kolde Krig spidser til i 1950`erne og -60erne, begynder Sovjetunionen åbenlyst at støtte kampen mod den portugisiske kolonimagt.
I 1970 dør Zalazar. Året inden har han overladt ledelsen af landet til Marcelo Caetano, der trods løfter om større frihed fastholder diktaturet, kraftigt støttet af de største erhvervsledere, der har tjent styrtende på regimet.
I takt med at kolonikrigene går stadig dårligere for den portugisiske hær, planlægger en del officerer i hemmelighed at styrte regimet. 25. april 1974 kl. 00.20 bliver der givet signal til statskuppets begyndelse, da sangen 'Grândola, Vila Morena' bliver spillet i statsradioen.
I løbet af få timer har de oprørske soldater besat alle vigtige magtpositioner i Portugal stort set uden at løsne et skud. I gader blander tusindvis af glade portugisere sig med revolutionens soldater, og alle udsmykker sig med røde nelliker, der netop har højsæson på denne tid, deraf navnet 'Nellikerevolutionen'.
Hovedkræfterne bag kuppet er en gruppe venstreorienterede officerer, kendt som 'Kaptajngruppen', der ønsker at trække Portugal i en socialistisk retning. Caetano ønsker imidlertid kun, at overgive magten til den stærk konservative general Spínola, der bliver accepteret som revolutionens første præsident 15. maj.
Efter få måneder indser Spínola , at han ikke kan styre revolutionen væk fra den socialistiske kurs. 28. september afgiver han præsidentposten til en mere samarbejdsvillig kandidat. I den kommende tid oplever Portugal den hurtigste politiske og sociale udvikling i landets historie, og de fleste kolonier får deres frihed i løbet af meget kort tid.
Spínola forsøger 11. marts 1975 at gennemføre et højreorienteret militærkup for at bremse revolutionen uden det større held. I stedet er det splittelsen på venstrefløjen og et kraftigt udenlandsk pres, der standser den revolutionære udvikling.
Få år efter er den socialistiske udviking gået i stå. Portugiserne er sluppet af med fascismen, men hverken USA, NATO eller Portugals magtfulde overklasse vil tillade, at landet bevæger sig i en socialistisk retning.