Den 19. april 1968 besætter omkring 100 psykologistuderende det psykologiske laboratorium og Studentergården på Københavns Universitet. Dermed er studenteroprøret kommet til Danmark

Den politiske udvikling i studentermiljøet, der kulminerer med, det vi kender som studenteroprøret har været undervejs i nogle år. Allerede i 1964 begynder den såkaldte 'Free Speech'-bevægelse sine aktiviteter på Berkeley Universitetet i Californien.
Fra begyndelsen går bevægelsens politik mest i retning af liberale krav som retten til frit at kunne udtrykke sin mening indenfor universiteternes mure og et opgør med forældede videnskabelige principper såsom positivismen. I løbet af de næste år blomster lignende bevægelser op i Latinamerika og Europa.
Studenteroprøret har tre hovedårsager: For det første er det en generel protest imod professorvældet i uddannelserne og de udemokratiske vilkår på universiteterne. For det andet bliver ungdommens politiske bevidsthed øget i perioden ikke mindst på grund af Vietnam-krigen, og de studerende bliver mere bevidste om deres rolle som akademisk reserve i den kapitalistiske produktion.
Sidst, men ikke mindst, er studenteroprøret også et opgør med en forældet videnskabelig tradition, der først og fremmest skal understøtte kapitalens krav om maksimal profit.
I mange lande får studenteroprøret et ganske voldsomt forløb. Mest kendt er begivenhederne i Frankrig i maj 1968, der er tæt på at udvikle sig til en revolutionær situation, fordi fagbevægelsen slutter sig til oprøret med deres egne krav. Men også i mange andre lande, især i Latinamerika, bliver studenterbevægelsen en slagkraftig enhed i kampen mod imperialismen.
I sidste ende ebber oprøret dog ud, da mange af de studerendes krav bliver opfyldt, og efter få år er situationen atter præget af ro og 'business as usual'. De konkrete resultater af studenteroprøret er til at overse: De fleste steder har de studerende opnået at blive repræsenteret i universiteternes ledelser, og de fleste uddannelsessteder opererer med en eller anden form for demokrati. Ellers er der ikke sket de store forandringer.
Ser man derimod studenteroprøret i et bredere perspektiv, har det haft betydning for de progressive bevægelser, særlig modstanden mod Vietnam-krigen. Desuden får opgøret med den positivistiske tradition stor betydning for udviklingen indenfor videnskab og forskning i de kommende årtier.
De sidste rester af studenteroprørets konkrete resultater blev for øvrigt udryddet af Fogh-regeringen med den seneste universitetsreform, der afskaffede universitetsdemokratiet.