23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

11. april 2002 - Kupforsøg mod Chávez

11. april 2002 - Kupforsøg mod Chávez

Onsdag, 11. april, 2007, 00:00:00

Overklassens gør oprør, og i USA vokser utilfredsheden med Chávez` politik og samarbejde med Cuba. Den 11. april 2002 bliver et dramatisk døgn for befolkningen i Venezuela. Det er dagen for det mislykkede statskup mod præsident Hugo Chávez

Da Chávez bliver valgt til præsident i 1998, lover han at ændre grundlæggende på uretfærdighederne i landet gennem den Bolivarianske Revolution, opkaldt efter den latinamerikanske frihedshelt Simn Bolivar.
I 1999 fremlægger regeringen et forslag til en ny forfatning, der skal sikre alle borgere basale rettigheder. Forslaget er udarbejdet af en grundlovgivende forsamling og bliver vedtaget med stort flertal ved en folkeafstemning.
De gamle magthavere og de store virksomheder stiger utilfredsheden. Chávez politik er i høj grad en trussel mod deres profit, og de privatejede medier kører en konstant hadkampagne imod Chávez. Helt galt bliver det, da Chávez efter sit genvalg til præsidentposten i 2000 beslutter at bringe landets olieproduktion under statens kontrol. Overskuddet fra olieindustrien skal bruges til at skabe sociale forbedringer.
Overklassens gør oprør, og i USA vokser utilfredsheden med Chávez` politik og samarbejde med Cuba. I de næste to år præger lockouter og demonstrationer arrangeret af borgerskabet landet. 11. april 2002 kulminerer spændingerne, da en stor demonstration imod Chávez uanmeldt ændrer rute og går mod præsidentpaladset.
På vejen møder demonstrationen en demonstration for Chávez. De efterfølgende begivenheder er stadig ikke helt opklarede, men sikkert er det, at der bliver skudt mod demonstrationerne. Private medier anklager Chávez-tilhængere for at have skudt, selvom private videooptagelser fortæller en anden historie. Formentlig er det snigskytter, som indgår i kuppet, der kun er få timer væk.
Om aftenen er situationen højspændt, og de borgerlige medier kræver Chávez afgang. Sent på aftenen sættes det planlagte kup i værk. Folk fra den militære overkommando trænger ind i præsidentpaladset for at tvinge Chávez til at gå af.
I en telefonsamtale med Fidel Castro fortæller Chávez, at han overvejer at kæmpe imod overmagten og sandsynligvis gå i døden. Castro råder ham dog til at holde sig i live, men nægte at træde tilbage.
Kort efter bliver Chávez arresteret og ført til et hemmeligt fængsel. Venezuelas hærchef meddeler, at Chávez er gået af, hvad han ikke er, og har overladt præsidentposten til lederen af Venezuelas største arbejdsgiverorganisation Fedecamaras, Pedro Carmona.
Carmona er kun en lille brik, men højrefløjen tror, at han lettere bliver accepteret af befolkningen. Flere lande med USA i spidsen anerkender kupmagerne som Venezuelas retmæssige regering. Hvordan det videre skal gå, følger vi op på i morgen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. apr. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder