Kommunens vigtigste politiske mærkesager er sociale. Der bliver indført stemmeret for kvinder, folkepension, nærdemokrati og adskillelse af kirke og stat

Den 28. marts 1871 proklameres oprettelsen af en ny styreform i Paris, der skal gå over i historien som Pariserkommunen. Kommunens levetid bliver kort, men den får alligevel langtrækkende betydning som inspiration og erfaringsgrundlag for senere revolutioner og revolutionære bevægelser.
Det starter i sommeren året før, hvor Frankrigs kejser Napoleon III starter en krig imod det tyske forbund. Det tyske forbund er på dette tidspunkt ved at samle sig til et mægtigt kejserrige, og militært er det Frankrig ekstremt overlegen.
Resultatet bliver en katastrofe for Frankrig. I løbet af kort tid har tyskerne knust hæren, afsat Napoleon III og belejret Paris. I januar 1871 indgår den midlertidige franske regering under Adolphe Thiers en fredsaftale med tyskerne. Som en del af aftalen holder tyskerne et indtog i Paris og proklamerer oprettelsen af deres nye kejserrige.
Befolkningen i Paris er i oprør. Dels føler de sig svigtet af den midlertidige regering, dels mener de ikke, at samfundsændringerne efter Napoleon fald har været vidtgående nok.
Under belejringen er der i Paris oprettet en civil forsvarsstyrke, Nationalgarden. I spidsen for garden står Centralkomiteen, hvis flertal har mere revolutionære ideer.
I marts 1871 begynder Nationalgarden at bevæbne sig, blandt andet med kanoner, der bliver opstillet på bjerget Montmartre. Regeringslederen Thiers anser Nationalgarden og Centralkomiteen for oprørere, og 18. marts sender han hæren ind i Paris for at konfiskere alle tunge våben.
Hæren bliver dog mødt af Nationalgarden og protesterende borgere, der stiller sig i vejen. Frem for at følge generalernes ordrer om at skyde ind i mængden, begynder soldaterne at samarbejde med Nationalgarden.
Oprøret spreder sig hurtigt, og Thiers flygter til Versailles. De såkaldte Kommunarder er herrer over Paris, og forandringerne sker nu hurtigt. 26. marts bliver der afholdt frie valg til kommunens råd, og 28. marts kan kommunen udråbes. Den valgte ledelse er meget sammensat og består af alt fra moderate republikanere til socialister og jakobinere, der drømmer sig tilbage til revolutionen i 1789.
Kommunens vigtigste politiske mærkesager er sociale. Der bliver indført moderne tiltag som stemmeret for kvinder, folkepension, udstrakt nærdemokrati og adskillelse af kirke og stat. Socialisterne får også gennemført en lov, der tillader arbejdere at overtage de virksomheder, de arbejder i.
Kommunen lever dog på lånt tid. Thiers-regeringen indleder et samarbejde med de gamle tyske fjender om at udrydde Kommunen. Efter indledende små-angreb begynder stormen på Paris 21. maj. Den næste uge danner Paris rammen om et blodbad, da den franske hær indfanger og henretter mistænkte kommunarder. Hele 50.000 mennesker bliver slået ihjel.
Pariserkommunen er definitivt historie 28. maj, men inspirationen fra Kommunen lever videre i bevægelser verden over den dag i dag.