iDebatmøde på onsdag: Er EU ved at blive en militær stormagt? Eller gavner EU freden?
Da EU`s tænkepause officielt er slut ved årsskiftet, og ratificeringsprocessen stadig er sat på lavt blus, er der mange ubesvarede spørgsmål, som det debatmæssige tomrum efter den aflyste folkeafstemning om EU-forfatningstraktaten har efterladt sig.
Nogle af disse spørgsmål angår militariseringen af EU, blandt andet om EU er ved at blive en militær stormagt, eller gavner EU freden?
Eller er EU klar til at gå i krig, med eller uden forfatningstraktat?
På denne baggrund er Enhedslisten Valby, Folkebevægelsen mod EU Valby, Frederiksberg, Sydhavnen og Udfordring Europa gået sammen om at lave et stort debatmøde onsdag den 28. marts klokken 19 i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4-8, 5. sal.
Vi har sammensat et panel bestående af Rune Lund fra Enhedslisten, Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU og Trine Pertou Mach fra Udfordring Europa, og udenfor arrangørkredsen har vi inviteret Nyt Europa med som gæst for at give lidt modvægt i debatten, og de sender Søren Keldorff som deres deltager i panelet.
Valby Kulturhus Valgårdsvej 4-8, 5. sal onsdag 28. marts kl. 19
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278