Fagligt Cubaforum inviterer til en aften, hvor der er Cuba-fest for alle sanser
Mange ser frem til det et helt år... og nu sker det.
Fagligt Cubaforum indbyder til Cuba Solidaritetsfest.
Det er lørdag den 31. marts fra klokken 18.
Stedet er Bryghuset, Trekronergade 26 i Valby, hvor Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening har til huse.
Denne lørdag vil huset byde på Cuba-fest for alle sanser.
Der bliver serveret den traditionelle, overdådige buffet. En tale om Cuba og en taler fra Cuba vil indramme aftenen. Lotteriet ruller med mange gode præmier... og så er der liveband, som vil lokke deltager ud på dansegulvet.... Baren byder traditionelt på både Cubarom og cubanske øl samt Havanna-cigarer.
Billetter til festen inklusiv middag koster 150 kroner - børn under 12 år deltager for halv pris.
Billetter købes hos fagforeningen i åbningstiden.
Overskuddet fra festen går til støtte for en børnehave i byen Baracoa i Cuba, oplyser Fagligt Cubaforum.
Cuba solidaritetsfest lørdag den 31. marts kl. 18. Bryghuset, Trekronergade 26, Valby.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278