Den 7. februar 1971 vedtager den føderale regering i Schweiz at give kvinder stemmeret til de nationale valg. Dermed er det lille alpeland det sidste europæiske land til at indføre valgret for kvinder

Gennem tiden har den politiske udvikling i Schweiz ofte været underligt ude af trit med udviklingen i resten af Europa, og somme tider har landet udklækket nye og anderledes løsninger.
Tilbage fra den Helvetiske republiks oprettelse i 1798, har det schweiziske samfund været gennemsyret af liberalisme, og da forbundsforfatningen bliver vedtaget i 1848, bliver Schweiz verdens måske mest liberale land med en unik udformning.
Det schweiziske system bygger på det direkte demokrati, hvor de fleste vigtige beslutninger træffes ved folkeafstemninger. Det meste af lovgivningsarbejdet og administrationen bygger dog stadig på det klassiske borgerlige, parlamentariske demokrati.
I lange perioder af historien har Schweiz`s vigtigste eksportvare været professionelle soldater, der i 16-1700-tallet blev regnet som verdens bedste, ellers driver det liberale land især bankvirksomhed. Det meste af produktionen foregår i private hjem. Dette system betyder, at den schweiziske arbejderklasse først begynder at blive organiseret sent i 1800-tallet. På det tidspunkt består den progressive del af arbejderbevægelsen mest af indvandrere, der er flygtet fra andre lande i Europa på grund af deres socialistiske holdninger.
Da Socialistpartiet bliver dannet i 1888 er det faktisk ét af landets første moderne politiske partier. Både det liberale og det konservative parti bliver dannet som modsvar til Socialistpartiet. Valget i 1919 bryder for første gang den totale liberale dominans, da socialisterne får 20 procent af stemmerne, men det er ikke nok til at bryde de liberales overherredømme.
Schweiz`s holder sig neutral gennem både Første og Anden Verdenskrig, men score samtidig god profit på at være en sikker havn for begge krigens parter. Gennem det 19. og 20. århundrede får et stort antal internationale organisationer sæde i Schweiz, især efter 1945.
Alligevel er der ridser i lakken for den ellers så respekterede republik. Arbejderklassens og kvindernes rettigheder er sakket håbløst bagefter resten af verden. Selv om der bliver indført kvindelig valgret i én kanton (amt) i 1959, er der hård modstand fra den mandlige politiske elite. Først i 1971 får kvinder stemmeret til nationale valg, og først i 1990 valgret i kantonen Innerrhoden.