Den 25. januar 1949 oprettes den første egentlige internationale økonomiske samarbejdsorganisation for den socialistiske verden, COMECON
Oprettelsen kommer som modsvar på USA`s forsøg på at sikre det kapitalistiske verdenssystems enerådende magt over verdensøkonomien, der blev indledt med Bretton Wood-aftalerne i 1944, og som har ført til oprettelsen af institutioner som Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
I januar 1949 består COMECON først og fremmest af østeuropæiske lande, der efter Anden Verdenskrig er blevet politisk knyttet til Sovjetunionen. Det drejer sig, foruden Sovjet, om: Polen, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Ungarn. DDR bliver medlem i 1950 efter dets oprettelse i slutningen i november 1949.
Fra starten er COMECON`s eksistens faktisk hemmelig, og organisationen spiller ikke nogen særlig stor rolle, fordi de fleste økonomiske aftaler stadig bliver indgået individuelt mellem enkelte lande. Fra midten af 1950`erne kommer der dog for alvor gang i det økonomiske samarbejde, da flere og flere lande slutter sig til COMECON.
Fra starten af 1960`erne udvikler COMECON sig voldsomt med en masse nye tiltag, deriblandt oprettelse af fælles banksystemer og en 'socialistisk arbejdsdeling' mellem medlemslandene. Der kommer også forslag på bordet om overnationale økonomiske magtcentre, noget der ligner det vesteuropæiske EEC. Det bliver dog afvist af flere af de mindre østeuropæiske lande, fordi det vil krænke den nationale suverænitet.
Fra starten af 1970`erne overgår COMECON fra at have været en rent østeuropæisk/asiatisk sammenslutning til at være en rigtig international organisation, da Cuba og Vietnam bliver medlemmer, og flere afrikanske lande får observatørstatus.
I sidste ende bliver COMECON opløst i kølvandet på sammenbruddet i 1989-91. Et kortvarigt forsøg på at genskabe organisationen mislykkes, og efter Sovjetunionens opløsning, er der ingen basis for socialistisk økonomisk samarbejde.
I de sidste par år er der dog sket noget nyt. I Sydamerika har går Cuba og Venezuela forrest med et nyt ALBA - samarbejde, der bygger på gensidig solidaritet og et forvar mod USA's overherredømme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278