17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Velkommen i Hobbyklubben

KØBENHAVN - Velkommen i Hobbyklubben

Torsdag, 11. januar, 2007, 00:00:00

Hobbyklubben er en pensionistklub for folk, der vil noget og mener noget. Klubbens grundholdning er socialistisk

Egentlig hedder den 'Hobbyklubben af 1965', men de fleste kender den blot som 'Hobbyklubben' og den er dannet af mennesker for hvem den primære hobby var politik.
Klubben mødes hver onsdag, og den er åben for nye medlemmer, understreger formanden Ove John Nielsen. Man kan bare dukke op i Bryghuset, Trekronergade 26 i Valby klokken 11.30.
Nu har klubben udsendt sit program for vinter og forår 2007:
- Det er også i år lykkedes os at sammensætte et program, som lever op til ambitionerne om alsidighed og aktualitet, siger Ove John Nielsen.
- Tilslutningen til vores møder er stabil, og vi kan uden at overdrive hævde, at fordi man bliver ældre eller gammel, behøver man ikke at gå i stå.
Han tilføjer, at en del af klubben medlemmer er engagerede i progressive foreninger og klubben, hvis grundholdning er på linje med klubben socialistiske grundlag:
- Vi har ved tilkendegivelser over for magthaverne i landet gjort opmærksom på vore holdninger til aktuelle sager. Især de udemokratiske terrorloves virkning på retstilstanden i landet, har fået klubben til at reagere og tilsige Foreningen Oprør sin fulde støtte i dens kamp, fortæller klubbens formand.

Onsdage fra kl. 11.30. Bryghuset, Trekronergade 26 i Valby.


Pensionisternes hobbyklub af 1965

Sted: Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening BRYGHUSET, Trekronergade 26, Valby.
Buslinjer: 1A, 4A og 18 til Toftegårds Plads, 133 til døren - S-tog til Valby station

Program for vinter/forår 2007
Januar:
17. Marianne Larsen viser filmen: Myten om folkefællesskabet under besættelsen.
24. Heinrich Metz fortæller om Arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation.
31. Klubbens ordinære generalforsamling. Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter.
Februar:
7. Henrik Lippert, formand for fagforeningen, fortæller om Bryghuset som aktivitets- og solidaritetscenter.
14. Finn Sørensen, næstformand i forbundet Industri og Service fortæller om EU`s indflydelse på fagligt arbejde.
21. Lasse Jensen fortæller om Medieforligets betydning.
28. Gunnar Kanstrup fortæller om 60 år med NATO.
Marts.
7. Lis Høver og Lole Møller fortæller og synger om Kvindernes internationale kampdag.
14. Sven-Erik Simonsen spørger: Hvad sker der i Sydamerika?
21. Kommunalbestyrelsesmedlem i Rødovre Peter Mikkelsen fortæller om At være alene i en gruppe.
28. Sæsonafslutning (Program kommer senere)
Sangbog og godt humør har vi med

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder