Den 4. januar 1643 fødes en dreng i den lille afsides landsby Woolsthorpe-by-Colsterworth i Lincolnshire i det østlige England. Drengen bliver opkaldt efter sin far, der er død få måneder forinden, formodentlig i den borgerkrig der netop da hærger England, og får navnet Isaac Newton

Til trods for farens død er Newtons opvækst ganske tryg, da familien er ganske velstående. Den unge mand viser sig dog ikke at være særlig interesseret i et liv som landmand, men helliger sig studier af den klassiske videnskab og underviser landsbyens andre børn. Som 19-årig redder professorer fra universitetet i Cambridge ham fra livet i Woolsthorpe, da de mod hans mors vilje optager ham som studerende.
Newtons forskning breder sig ud over en række felter, helt i rationalismens ånd, der stræber efter det perfekte menneske, der ved alt og kan alt. Sideløbende med Leibnitz i Tyskland udvikler Newton nye matematiske regnemetoder, han udvikler teleskoper til brug i astronomien, men hans mest berømte resultater når han indenfor fysikken.
Den populære forestilling om, at Newton 'opdager' tyngdekraften passer ikke, men han bygger videre på de fysiske love, der er fremsat af blandt andre Kepler. Til gengæld er historien om, at det var et æbles fald fra træet, der inspirerede Newton til studiet af tyngdekraftens love rigtig nok, hvis man ellers skal tro hans assistents optegnelser.
Newton opstiller i bogen ÒPhilosophiae Naturalis Principia Mathematica' fra 1687 tre grundlæggende læresætninger om de fysiske love for bevægelse, uden hvilke stort set al moderne mekanik ville være utænkelig.
Mange senere teoretikere bruger Newtons tanker i oplysningstidens opgør med den stive og dogmatiske religion, men Newton selv er aldrig hverken modstander eller bare skeptisk overfor kristendommen. For ham er naturlovene blot et bevis på, at Gud er rationel og skaber alting ud fra perfekte systemer og love. Newton bruger i løbet af sit liv langt mere tid på studier af biblen og religiøs tænkning end på naturvidenskaben.
Senere i sit liv tjener Isaac Newton for den britiske stat, først som medlem af parlamentet senere som ansvarlig for den kongelige møntprægning. Newtons eneste registrerede handling i parlamentet er dog, da han på et tidspunkt beder om at få åbnet et vindue. Som kongelig mønt-mester har han dog stort held med at bekæmpe falskmøntneri.
I 1705 bliver Newton slået til ridder af dronning Anne, men på dette tidspunkt er hans helbred allerede svækket, og en kviksølvforgiftning gør ham stadig mere sær og indadvendt. I 1727 dør en af naturvidenskabens største personligheder og bliver begravet i Westminster Abbey.