Mød de andre og mød dig selv. En debatoplevelse om forandring og bevægelse i arbejdsliv, familieliv og hvordan vi kan lære af kunstneren
Onsdag den 6. december klokken 20 i Råhuset på Onkel Dannys Plads på Vesterbro kan du få en debatoplevelse om forandring og bevægelse i arbejdsliv, familieliv og hvordan vi kan lære af kunstneren.
Kunstneren Martin Hall, forfatter Kirsten Stendevad og erhvervsrådgiver Henrik Hänschell sætter rummet i bevægelse, når deres ord får følgeskab af lys, lugt og lyd. De river og rusker i dine sanser og holdninger. Et tankevækkende og medrivende debatarrangement for alle.
Kom og mød dig selv! Det handler om dig. Hvor bevæger du dig hen, flytter du noget? Kan du leve med forandring, og gør den dig godt? Denne debatoplevelse bevæger dig og involverer dine sanser. Vi skaber et reflektionsrum, hvor du spejler dig selv ved på en gang at se dig selv udefra og mærke dig selv indefra.
Martin Hall er sanger, forfatter og komponist og inddrager publikum i, hvordan han som kunstner konstant skal forholde sig til forandring, at være nyskabende, kreativ.
Kirsten Stendevad har blandt andet skrevet bøger om, hvordan man kan danne synergi mellem arbejde og privatliv, holder foredrag og giver de populære 'gudindekurser' under Institut for Indre Karriere.
Henrik Hänschell bringer sin baggrund fra erhvervslivet som konsulent i spil. Han har blandt andet arbejdet som virksomhedsrådgiver - hvordan virksomhedsledere kan mindske stress ved proaktivt at fokusere på de raske frem for de syge.
Reflect art tilrettelægger oplevelser og rum, hvor refleksion, skævhed og mening er i fokus. Forvent ikke det, du plejer, forvent noget fuldstændig anderledes og tankevækkende!
Entrébillet á 50 kroner købes ved indgangen.
Råhuset, Onkel Dannys Plads, Kbh., onsdag 6. dec. kl. 20.
Se: www.reflect-art.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278