Om morgenen søndag den 21. november 1920 sættes en storstilet plan i værk i den irske hovedstad Dublin

Flere end halvtreds medlemmer af Irish Republican Army (IRA), den såkaldte 'Cairo-bande' begiver sig ud på mission med det formål at dræbe eller indfange 35 navngivne britiske spioner, der i månedsvis har arbejdet intenst på at styrte den uafhængige irske regering og genoprette Storbritanniens herredømme over øen.
To år forinden har den uafhængige regering erklæret Irland for en selvstændig republik, hvad den britiske krone pure har afvist, og siden 1919 har Irland befundet sig i en tilstand af uerklæret krig mod den britiske overmagt.
Planen for mordene i Dublin har været forberedt gennem længere tid under ledelse af IRA`s efterretningschef og finansminister i den uafhængige regering, Michael Collins. Collins sender denne morgen sine agenter af sted uden at vide, hvilke begivenheder han derved sætter i gang.
Formiddagens aktioner lykkes kun til dels for 'Cairo-banden'. 14 mennesker bliver dræbt, de fleste britiske agenter og militærfolk, men også enkelte uskyldige mister livet. Mange af de planlagte aktioner må opgives, simpelthen fordi de udpegede britiske agenter ikke befinder sig der, hvor IRA tror, de er.
Alligevel bliver den britiske militære ledelse grebet af panik og sætter hele efterretningsapparatet og militæret i bevægelse, deriblandt de 2700 frygtede og skydeglade 'reservister', der er sat ind for at forstærke den Kongelige Garde.
Klokken kvart over tre starter en kamp mellem Dublins og Tipperarys gæliske fodboldhold på det store stadion for gælisk sport Croke Park. Til trods for den spændte situation i byen ovenpå morgenens skyderier, tager de krigsvante dublinere det med ro, så stadion er fyldt af mere end 5000 tilskuere.
Ti minutter efter kampens start omringer en lastbilkonvoj med 'reservister' Croke Park med ordre til at tilbageholde og undersøge alle mandlige tilskuere for våben. Stik imod alle ordrer begynder soldaterne straks at åbne ild mod de flygtende billetkontrollører, og indenfor fortsætter myrderierne, da soldaterne skyder direkte ind i de flygtende tilskuere.
14 uskyldige civile bliver dræbt, heriblandt to børn, og dusinvis bliver såret. Den efterfølgende gennemsøgning af stadion afslører én bortkastet revolver. Dagen, der skal gå over i historien som 'Bloody Sunday', slutter med, at tre medlemmer af IRA, der har deltaget i planlægningen af morgenens aktioner, brutalt bliver torteret og derefter 'skudt under flugtforsøg' i fængslet på Dublin Castle.
Det britiske militærs fremfærd på 'Bloody Sunday' er mere end noget andet med til endegyldigt at vende stemningen imod det Storbritanniens overherredømme, der først slutter, for det meste af Irlands vedkommende, med våbenhvile-aftalen den 11. juni 1921.