Der er kun to muligheder, enten bliver festen god eller bedre. Ring nu og bestil billet.
Det nye kommunistiske parti i Danmark, som samler DKP/ML og Kommunistisk Samling, bliver stiftet i weekenden den 11. og 12. november.
Lørdag aften fejres dette skridt fremad i samlingen af kommunisterne med en kongresfest, som er åben for alle.
Festen ruller i Byggefagenes Hus, Lygten 18, hvor talrige røde fester er afholdt gennem tiderne.
- Dørene åbner klokken 18, og klokken 19 serveres middagen. Derefter går festen slag i slag til midnat, fortæller Anette Nielsen fra Kommunistisk Samling.
Karina Rohr Sørensen fra København og Ester Christiansen fra Aalborg vil træde op som aftenens konferencierer. De vil præsentere aftenens menu, festtaler og musikalske indslag med videre.
Musikken bliver i sig selv værd at rejse efter. På scenen står Miguel, Helge og Christian Sievert samt de to bands Patchanka og Sjakket.
- Vi arbejder stadig med at få de sidste to programpunkter på plads, så dem vil jeg ikke afsløre nu, siger Anette Nielsen. Men det handler blot om, at festen kan udvikle sig fra god til bedre, så ring bare med det samme og bestil din billet, lyder opfordringen.
Det koster 150 kroner at deltage i middagen og den efterfølgende fest.
Billetter bestilles på telefon 3535 6069.
Kongresfest lørdag den 11. nov. kl. 19-24, Byggefagenes Hus, Lygten 18, København NV.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278