20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

26.oktober 1905 - Norge bliver endelig helt frit

26.oktober 1905 - Norge bliver endelig helt frit

Torsdag, 26. oktober, 2006, 00:00:00

I dag for101 år siden får Norge endelig sin selvstændighed, da den svenske konge noget modvilligt underskriver de fem Karlstadskonventioner, der opløser den norsk-svenske union. Dermed er 434 år under dansk overhøjhed efterfulgt af en tvungen union med Sverige i 91 år slut

Den norske rigsdag beslutter at invitere en af den danske kong Christian den 9.`s sønner op og blive til kong Haakon den 7, Norges første konge i 625 år. Det er ikke første gang nordmændene forsøger sig med selvstændighed på en sådan måde.
17. maj 1814 vedtager 112 repræsentanter for det norske folk på Eidsvoll Jernværk Europas frieste forfatning i et frit og uafhængigt Norge. Man inviterer den danske prins Christian Frederik op for at blive konstitutionel konge.
Han siger ja, da udsigterne til at blive konge i Danmark er lidt usikre. Men stormagterne vil noget andet. Mens kongressens fyrster danser i Wien, ordner de ledende europæiske ministre europakortet efter Napoleons fald.
Her bliver Norge en vigtig brik: Danmark skal af med noget på grund af en noget lunken alliance med Napoleon, mens Sverige under en af Napoleons tidligere generaler har holdt på den rigtige hest og skal have en præmie for det.
Vupti skifter Norge ejermand ved ministrenes bord. Væk med selvstændighed og fri forfatning og retur med Prins Christian Frederik. Han bliver dog senere, i 1839 til Christian den 8. af Danmark og har nu pludselig meget svært ved at anerkende en fri forfatning for Danmark. Det nægter han til sin død i 1848, selv om de danske krav slet ikke var så vidtgående som i Eidsvoll-grundloven.
Ovennævnte begivenheder er årsagen til, at ikke 26. oktober, men 17. maj af nordmændene fejres som deres nationaldag. Der er det i øvrigt som regel også bedre vejr.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder