Den 4. oktober 1957 klokken 19.30 London tid opsendes en R-7/SS-6 raket fra Baikonur Cosmodrome i Kazakhstan. Om bord har raketten en lille aluminiumskugle med 4 antenner. Det er Sputnik-1, verdens første rumsonde, og det første menneskeskabte objekt, der besejrer Jordens tyngdekraft og går i kredsløb om den blå planet

Dermed er den næsten 50 år gamle teori om en bestemt undvigelseshastighed, der skal til for at forlade Jorden bevist. Med 40.000 kilometer i timen skyder Sputnik ud af tyngdefeltet og bliver Jordens første kunstige måne. På tre uger svirrer Sputnik-1 rundt om jorden cirka 1400 gange og sender værdifulde oplysninger om atmosfærens sammensætning ned til forskerne på Jorden.
Med denne opsendelse skydes rum-alderen i gang og dermed også rum-kapløbet mellem den kapitalistiske og den socialistiske verden.
Den videnskabelige mission lander som en bombe midt i en ganske jordnær konflikt mellem de to politiske systemer.
I USA er man bestemt ikke begejstret for den sovjetiske succes. Både i den amerikanske rumfartsorganisation NASA og i den amerikanske regering har man været af den faste overbevisning, at USA var absolut førende på det teknologiske område, og at sovjetisk knowhow enten var primitiv eller også baseret på spionage.
Opsendelsen af Sputnik sender chokbølger gennem den vestlige verden, og USA får ganske travlt med at vise resultater. Men adskillige raketter brænder sammen for amerikanerne, og i 1961 tildeler Sovjet USA endnu et nederlag, da Jurij Gagarin bliver det første menneske, der foretager en rumrejse.
Først i 1969 kan amerikanerne erklære sig som de 'sande rumpionerer', da det lykkes Apollo-11 at lande på Månen med astronauterne Armstrong og Aldrin om bord.
Sputnik-1 er for længst brændt op i atmosfæren, men den er siden afløst af hundreder af efterfølgere, der både har forkortet afstandene på jorden og lært menneskene at se tingene lidt udefra.