Den 28. september år 2000 bliver på flere måder en begivenhedsrig dag, der kommer til at påvirke eftertiden både i Danmark og i udlandet. I Danmark afholdes der folkeafstemning om afskaffelse af den danske undtagelse overfor deltagelse i EU`s Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, det vil sige indførelse af euroen til erstatning for kronen

Den danske undtagelse har eksisteret siden vedtagelsen af Edinburgh-aftalen i maj 1993 efter det danske nej til Maastricht-traktaten året før.
Den socialdemokratiske regering under Poul Nyrup, har op til afstemningen den 28. september ført en storstilet kampagne for at overbevise danskerne om, at indførelsen af Euroen er et lille, ubetydeligt skridt, der til gengæld vil få voldsomme konsekvenser, hvis det bliver et nej.
Kampagnen går imidlertid ikke helt, som regeringen har forestillet sig, selv om de obligatoriske fire femtedele af Folketinget bakker op om jaet. En rapport fra regeringens økonomiske vismænd viser, at skræmmekampagnen om konsekvenserne af et nej ikke holder vand, til især finansminister Mogens Lykketofts store fortrydelse. Samtidig kommer der ubehagelige meldinger sydfra: Den tyske udenrigsminister Joschka Fischer kommer til at tale over sig og siger, at han ønsker EU som en egentlig forbundsstat. Samtidig kommer EU-kommissionens formand Romano Prodi til at sige, at Danmark aldrig vil kunne melde sig ud af euro-samarbejdet, stik imod hvad Nyrup har lovet.
Og som om det ikke var nok, ryger lederen af regeringens ja-kampagne, Henrik Dam Kristensen, ud i politisk stormvejr om økonomisk rod i Fødevarestyrelsen. Det er svært at tale overbevisende om de økonomiske fordele ved euroen, når man lige er blevet afsløret i at have overset et underskud på 100 millioner.
Resultatet af afstemningen om Euroen bliver 53 procent nej mod 47 procent ja, og en tårevædet Nyrup må erkende nederlaget. For en gangs skyld lykkedes det ikke politikerne at skjule de ubehagelige sandheder om EU fuldstændigt.
Den 28. september år 2000 er imidlertid også mindeværdig af helt andre grunde: På denne dag besøger den israelske krigsforbryder Ariel Sharon Tempelbjerget i Jerusalem og starter dermed den anden Intifada, der nu kører på syvende år og har kostet tusindvis af palæstinensere livet.