Den 13. september 1977 dør den fremtrædende sorte apartheidmodstander Bantu Stephen Biko på et hospital i Pretoria. I de forudgående 26 dage har Biko været i det sydafrikanske politis varetægt, siden han sammen med en anden politisk aktivist den 18. august blev anholdt ved en vejspærring i Port Elizabeth

I de 24 dage Biko sidder i arresten, bliver han holdt nøgen og bagbundet og udsat for tortur, der ifølge politirapporten involverer 'anvendelse af kraft mod hans hoved'. Den 11. september bliver Biko bevidstløs kørt de 1100 kilometer til Pretoria med tre svære hjernelæsioner, men må erklæres død ved ankomsten to dage senere.
Steve Biko`s politiske aktivisme starter allerede i teenageårene, hvor han ad flere omgange bliver smidt ud af skolen. Alligevel lykkes det ham ikke blot at få eksamen fra St. Francis college, men også at blive optaget på det medicinske fakultet i Natal-provinsen.
Her arbejder Biko aktivt i den moderate, multietniske studenterorganisation National Union of South African Students (NUSAS), men bliver gradvist frustreret over de manglende resultater. Som Biko siger, at i NUSAS '.. er det kun de hvide, der taler, mens de sorte lytter'.
I 1968 er Biko derfor med til at stifte den første rent sorte studenterorganisation South African Students` Organization (SASO). SASO arbejder fra starten ud fra den såkaldte 'Black Consciousness'-strategi, der skal gøre op med den psykologisk undertrykkelse af de sorte i Sydafrika.
Fra starten af 1970`erne bliver SASO`s aktioner en større og større trussel for Apartheid-regimet, der skrider ind med strenge restriktioner overfor organisationen og dens lederes bevægelses- og ytringsfrihed.
Steve Biko må fra 1973 fortrinsvis arbejde i det skjulte og sidder fængslet fire gange i løbet af `70`erne. Efter opstanden i Soweto i 1976 og med politiets nedslagtning af demonstrerende studenter bliver forholdene om muligt endnu værre. Den 18. august 1977 arresteres Biko for sidste gang.
Mordet på Biko vække stor forargelse både i Sydafrika og udlandet, og Biko bliver omgående martyr og ikon for modstanden mod Apartheid. Presset på Apartheid-regimet bliver så stort, at man føler sig tvunget til at foretage en undersøgelse, der naturligvis pure frikender de ansvarlige politifolk for mord.
Først i 1997 træder de ansvarlige frem for Sandheds- og Forsonings Kommissionen og erkender mordet på Steve Biko, og bliver til gengæld belønnet med total amnesti.