Den 31. august 1994 erklærer den militante gren af Irish Republican Army (IRA) våbenhvile for at indlede forhandlinger med den britiske regering om Irlands fremtid. Det er det såkaldt ¤¤Provisoriske¤¤ IRA, der her nedlægger våbnene. Det ¤¤Officielle¤¤ IRA og partiet Sinn Féin har på dette tidspunkt længe været indstillet på forhandlinger

Splittelsen i den irske selvstændighedsbevægelse går tilbage til IRA`s kongres i december 1969, hvor der opstår splid på spørgsmålet om IRA`s parlamentariske linie.
Hidtil har Sinn Féin praktiseret såkaldt 'absentionisme', der indebærer, at Sinn Féin lader sine pladser i de tre parlamenter i Dublin, Belfast og London stå tomme i protest. Mere revisionistiske kræfter inden for både IRA og Sinn Féin vil i stedet udnytte pladserne til at skaffe politisk indflydelse, også selv om det betyder en de facto anerkendelse af alle tre parlamenter.
Det 'provisoriske' IRA (PIRA), der skiller sig ud, er en meget blandet gruppe, der består af alt fra unge, revolutionære marxister til ældre, stærkt antikommunistiske nationalister. Gradvist bliver det dog de venstreorienterede kræfter, der kommer til at sætte dagsordenen.
PIRA gennemfører fra starten af en offensiv linje med bombeangrep mod økonomiske mål i Nordirland og Storbritannien. Mange af disse tidlige angreb er udført af amatører og kræver ofte unødvendige civile tab.
Fra slutningen af 1970`erne og frem bliver både PIRA og det 'officielle' IRA dog i nogen grad professionaliseret, og det hjælper både til en større folkelig opbakning bag modstandskampen og stigende bekymring i London over de økonomiske tab.
Omkring årsskiftet 1989/90 må den britiske regering indse, at den ikke er i stand til at besejre IRA militært, i stedet udsendes der fredsfølere og anlægges en mere forsonlig tone udadtil.
Den 31. august 1994 kommer så meldingen fra PIRA om endelig våbenhvile. Selv om denne våbenhvile en overgang suspenderes i 1995-97, da London forhaler forhandlingerne, er beslutningen om at overgå til en ikke-voldelig selvstændighedskamp definitiv. Den endelige afvæbning finder dog først sted i juli 2005.