Den 24. august træder en aftale i kraft, der den 4. april samme år er blevet undertegnet af USA Canada og ti europæiske lande, heriblandt Danmark. Det drejer sig om oprettelsen af North Atlantic Treaty Organisation, bedre kendt under forkortelsen NATO
I sin essens er Nato fra starten en forsvarsalliance af vestlige, kapitalistiske stater vendt mod de socialistiske lande og i forsvar for 'frihed, fælles arv og civilisation, baseret på principperne om demokrati, individuel frihed og lovens herredømme', som der står i aftalens indledende afsnit.
Ideen til NATO kommer oprindelig fra den britiske regering, der umiddelbart efter afslutningen af Anden Verdenskrig ønsker at genopbygge det britiske imperiums storhed og forsvare stormagternes gamle kolonier med USA's militære slagkraft i ryggen.
Det står dog hurtigt klart, at Storbritannien slet ikke er i stand til at indtage en ledende rolle i sådan en organisation. Helt fra begyndelsen er USA altdominerende i NATO-samarbejdet, og den pris de andre medlemslande betaler for at komme ind under den amerikanske 'Atom-paraply' er en indskrænkning af deres frihed i forhold til udenrigspolitikken og en påtvunget kraftig oprustning, også med atomvåben.
NATO`s strategi bygger fra starten på princippet om 'massiv gengældelse'. Det vil sige, at ethvert angreb fra de socialistiske landes side straks vil blive mødt af altødelæggende atomangreb fra NATO.
Efterhånden som de socialistiske lande selv opretter et atomforsvar, opstår begrebet 'mutually assured destruction' (gensidig garanteret ødelæggelse) ofte forkortet MAD. Frygten for en altødelæggende atomkrig skal lægge en dæmper på den sovjetiske angrebslyst. I tiden omkrig NATO`s oprettelse er det i de kapitalistiske lande betragtet som et faktum, at et sovjetisk angreb på Vesteuropa er nært forestående.
Danmark tilslutter sig som et af de første europæiske lande efter 'påske-hysteriet' i foråret 1949, hvor der svirrer vilde rygter om, at sovjetiske tropper er gået i land på Sjælland.
Efter åbningen af mange arkiver fra både NATO- og Warszawapagt-lande i de senere år, er historikerne dog kommet frem til en anden vurdering af den sovjetiske trussel. For det første eksisterede der aldrig fra de socialistiske landes side en plan om at erobre Vesteuropa med våbenmagt. For det andet viser hemmelige efterretningsrapporter fra NATO selv, at de vestlige stormagter var ganske klar over, at den socialistiske verden ikke udgjorde nogen trussel.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278