Den 15. august 1971 beslutter den Amerikanske Centralbank at devaluere den amerikanske dollar og ophæve dollarens faste værdi i forhold til guld. Dermed bryder det økonomiske system sammen, som har styret verdensøkonomien siden mødet i Bretton Woods i 1944. På Bretton Woods-mødet dikterer USA, hvordan verdensøkonomien skal indrettes efter afslutningen af den igangværende verdenskrig

Her beslutter man blandt andet at oprette institutioner som Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF), og altså også at gøre den amerikanske dollar til enerådende international valuta med en fast omvekslingsværdi i forhold til guld.
Straks efter afslutningen af Anden Verdenskrig fungerer dette system glimrende. Der er masser af genopbygningsarbejde i gang i det ødelagte Europa, og milliarder af Dollars flyder frit frem og tilbage mellem USA og Europa og bliver omsat i amerikanske produkter til genopbygningen.
Men fra midten af 50`erne indtræder en krise med lavere investeringer og en stærk stigning i det amerikanske statsbudget som følge af militær oprustning under Korea-krigen. Det betød at amerikanske dollars begynder at hobe sig op i banker rundt omkring i verden, for USA finansierer sin oprustning ved simpelthen at trykke flere dollars, der på grund af den faste værdi i forhold til guld principielt ikke skulle kunne miste værdi.
Alligevel mister dollaren naturligvis sin købekraft, og det bliver kun værre i løbet af 1960`erne hvor USA optrapper krigen i Vietnam og må trykke endnu flere dollars. I 1969 har én dollar således kun en købekraft, der svarer til 65 cent. Følgen bliver, at mange vælger at veksle deres dollars til guld, og omkring 1970 er hele den amerikansk kontrollerede verdensøkonomi på randen af sammenbrud.
Den 15. august 1971 smider Centralbanken så håndklædet i ringen og devaluerer og løsriver dollaren fra guldet og USA`s monopol på international handel lider sit første store nederlag. Alligevel forhandles langt de fleste råstoffer, herunder især olie stadig i dollars, og USA kan stadig til dels finansiere sit underskud på statsbudgettet og sine enorme militærudgifter med nytrykte og altid efterspurgte dollars.