Emiliano Zapata bliver født i 1879 på denne dato. Det sker i delstaten Morelos syd for Mexico City. Hans familie er fribønder, hvilket giver Emiliano mulighed for at bevæge sig frit. Hans jævnaldrende må i stort tal leve under slavelignende forhold som landarbejdere på de stadig voksende haciendas. Under diktatoren Diaz kan de rige godsejere nemlig gradvist overtage bøndernes jord fra de ældgamle landsbyfællesskaber

I 1909 vælger bønderne Emiliano til deres leder med krav om jorden tilbage til landsbyfællesskaberne, og dermed er den mexicanske revolution i gang.
Forhandlinger med godsejerne fører ikke til noget, så året efter organiserer Zapata en milits, der begynder at beslaglægge godsejerjord. Imidlertid beslutter bevægelsen at støtte den liberale borgerlige Madero i kampen om præsidentposten. Det lykkes med støtte fra mange bevæbnede grupper i Mexico, og dermed er revolutionen for Maderos vedkommende slut med overtagelsen af præsidentposten.
Men det betød ikke jordreformer, så Zapatisterne fortsætter den væbnede kamp under parolen 'Frihed og land' på baggrund af et manifest - Ayalaplanen. Zapata bliver ideologisk præget af anarkisterne, men er først og fremmest praktikeren i en bonderevolution.
Madero bliver dræbt i 1913, og han efterfølges af den borgerlige Carranza. Året efter samles alle de revolutionære bevægelser i Mexico først og fremmest Zapatas og Pancho Villas. Kampene fortsætter, men med mordet på Zapata under et baghold i 1919 ebber de væbnede kampe hurtigt ud.
Zapatas politik får dog stor indflydelse selv under de liberalt borgerlige regeringer. Først i 1980'erne lykkedes det borgerskabet at ophæve bønderne rettighed til landsbyfællesskaber. I 1994 udbryder der oprør i Chiapas under ledelse af subcomandante Marcos. De kalder sig zapatister.