Den 4. juli 1776 sættes den sidste underskrift på den amerikanske uafhængighedserklæring i Philadelphia. Underskriverne er guvernørerne fra 13 britiske kolonier i Nordamerika, og disse danner grundlaget for det, der i 1787 skal blive Amerikas Forenende Stater, USA

Uafhængighedserklæringen er et afgørende skridt i kampen med det britiske koloniherredømme. Uafhængighedskrigen har på dette tidspunkt raset på fuldt blus i over et år, og først i 1782 lykkes det at få den engelske konge til at anerkende de amerikanske koloniers uafhængighed.
Forarbejdet til uafhængighedserklæringen er foregået i en lille sluttet kreds, den såkaldte 'Fem-mandskommité', bestående af: John Adams, Benjamin Franklin, Thomas Jefferson, Robert R. Livingston og Roger Sherman.
Uafhængighedserklæringen er altså langt fra noget folkeligt dokument, det er tværtimod både udarbejdet og vedtaget i en snæver kreds af den allerøverste elite. Alligevel er der ingen tvivl om, at dette dokument i 1776 var yderst progressivt og foregreb en række af de store samfundsforandringer, der senere skulle komme til at udspille sig i Europa.
Ud over at erklære de 13 koloni-stater uafhængige opstiller erklæringen også en række almene menneskerettigheder, der alle udtrykker oplysningstidens humanistiske idealer. Uafhængighedserklæringen fastslår blandt andet at '! alle mennesker er født frie og lige.', dette kommer dog først til at gælde for sorte i USA i 1961.
Mere interessant måske fastslår uafhængighedserklæringen, at folket altid har ret til at omstyrte et undertrykkende regime og skabe et nyt styre efter deres egne ønsker, en ret som USA senere kommer til at undertrykke snarere end støtte.
Når amerikanerne i dag fejrer uafhængighedsdagen den 4. juli, bygger det på, at dokumentet er dateret den 4. juli. De fleste underskrifter blev faktisk sat to dage tidligere, og dokumentet blev først offentliggjort den 8. juli.
Således er den amerikanske nationaldag bestemt af et tal i det øverste hjørne af et stykke papir.