28 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

13. juni 1962 - A.P. Møller får eneret på Nordsøolien

13. juni 1962 - A.P. Møller får eneret på Nordsøolien

Tirsdag, 13. juni, 2006, 00:00:00

For et gebyr på blot 40 kroner får A.P. Møller ret til at efterforske og udvinde olieforekomster i Nordsøen i de kommende 50 år, og 8. juli træder koncessionsaftalen i kraft

Den daværende regering godkender i dag en aftale, der giver A.P Møller eneret på at efterforske olie i den danske del af Nordsøen.
Aftalen bliver indgået af den socialdemokratiske regering under ledelse af statsminister Viggo Kampmann.
For et gebyr på blot 40 kroner får en af Danmarks største selskaber ret til at efterforske og udvinde olieforekomster i Nordsøen i de kommende 50 år, og 8. juli træder koncessionsaftalen i kraft.
I 1932 vedtager Folketinget en lov om den danske undergrund. Ifølge loven tilhører alle råstoffer, der ikke allerede er på private hænder, den danske stat.
Da der i 1950`erne bliver fundet naturgas i den hollandske del af Nordsøen, begynder der at blive interesse for at efterforske resten af Nordsøen.
I 1959 henvender et tysk selskab sig til den danske stat og tilbyder at investere 100 millioner kroner i efterforskning af olie i området nord for den danske -tyske grænse.
Det kan skibsreder A.P. Møller ikke gå upåagtet hen. I 1960 skriver han et brev til regeringen. Her råder han regeringen til ikke at indgå aftaler med det tyske selskab om olieboringer på dansk grund.
21. marts 1961 sender A.P. Møller et skriftligt tilbud om efterforskning af olie med krav om at få eneret i 50 år ud i fremtiden.
Rederiet får opfyldt alle dets betingelser. Regeringen indsætter blot en klausul, der ophæver aftalen, hvis der ikke er begyndt kommerciel udvinding i løbet af ti år.
Den danske andel af efterforskningen falder imidlertid til bare 20 procent i 1967, fordi A.P. Møller indgår aftaler med udenlandske olieselskaber.
Møller-koncernen når lige akkurat at opfylde klausulen om kommerciel udnyttelse, der sikrer selskabet retten til olien.
4. juli 1972 begynder udvindingen af olie i den danske del af Nordsøen.
Både Norge og Storbritannien er gået helt andre veje i deres del af Nordsøen. Begge lande inddeler deres områder i mange mindre lodder, som bliver udlejet til forskellige selskaber mod betaling for lejen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder