28 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Pas på nerverne

KØBENHAVN - Pas på nerverne

Tirsdag, 13. juni, 2006, 00:00:00

Se den meget omtalte og tankevækkende dokumentarfilm, og mød hovedpersonen Niels Bay.

Se den meget omtalte og tankevækkende dokumentar, og mød hovedpersonen Niels Bay i dette prisbelønnede portræt af en pædagogisk ildsjæl og hans uortodokse hverdag med rødderne på den bemandede legeplads Degnestavnen i Nordvestkvarteret.
Filmen giver et fordomsfrit indblik i et hårdt belastet miljø og giver stof til debat om integration. Prisvinder ved Odense Filmfestival 2005 og Salaam.dk 2006.

Lidt om filmen
Smidt ud fra institutioner og med gaden som eneste alternativ, lever flere af drengene i kvarteret allerede fra otte-årsalderen med ryggen mod muren. Børnene er overvejende af anden etnisk baggrund.
Men 'Nede hos Niels', som legepladsen kaldes af drengene, synes alt vendt på hovedet. Her kaster selv kvarterets værste rødder sig ud i konkurrencer i viden om Shakespeare, Kierkegaard og Holberg eller i intense diskussioner om, hvem der klarede dagens fodboldkamp med fairplay og uden 'nerver'.
I filmen følger vi livet på legepladsen, samspillet mellem Niels og 'rødderne', deres sejre og nederlag - alene og i flokken. Parallelt beretter de 'gamle drenge' om, hvordan det var at vokse op i et kvarter præget af skilsmisser, alkohol, arbejdsløshed og analfabetisme. Med et selvværd, som var i bund, blev Niels den, der gav mange af dem modet og troen til at komme om på den anden side.
Arrangeret i samarbejde med Blågårdens Arabiske Forældre.
Der er fri entré.

Kulturhuset Blågården, Blågårds Plads 3, København, lørdag 17. juni kl. 16.

Pas på nerverne - Danmark, 2005, 58 min.
Instruktion, foto og lyd: René Bo Hansen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder