28 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KOLDING - Cuba-sommerfest i Kolding

KOLDING - Cuba-sommerfest i Kolding

Torsdag, 08. juni, 2006, 00:00:00

Cubavennerne i Kolding inviterer til sommerfest. Folk i alle aldre og fra både nær og fjern bydes velkommen

Eksotiske dufte af mad, Havanna-cigarer og Cuba-rom vil bølge omkring Multiværket på Tvedvej i Kolding lørdag den 17. juni fra kl. 15.30.
Der er nemlig Cuba-sommerfest og alle er velkomne; unge og ældre, Cuba-venner og nysgerrige, naboer, koldingensere og folk, der bor længere væk, bydes alle velkommen.
- Vi starter om eftermiddagen med besøg af den cubanske chargé d`affaires Pedro Pablo Prada, fortæller Marianne Maass, som er formand for lokalafdelingen af Dansk-Cubansk Forening.
Efter oplæg og debat er der fællesspisning, låget skrues af en flaske rom, og der kommer ild på havanneseren mens hyggen breder sig, lover Marianne Maass.
Så kom - og tag din familie og venner med, opfordrer hun.
Også børnene kan være med. Børn under ti år er gratis, mens alle andre skal betale 75 kroner for middag og program.
Af hensyn til maden skal man tilmelde sig. Ring til Marianne Maass på 75 53 66 82 eller send en mail til: marianne@multivaerket.dk
Tilmelding senest på mandag den 12. juni.

Cuba-sommerfest lørdag den 17. juni kl. 15.30. Multiværket, Tvedvej 51 i Kolding. TILMELDING senest den 12. juni.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder