29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

7. juni 1981 - Israel bomber atomreaktor i Bagdad

7. juni 1981 - Israel bomber atomreaktor i Bagdad

Onsdag, 07. juni, 2006, 00:00:00

For 25 år siden bomber israelske kampfly en irakisk atomreaktor syd for hovedstaden Bagdad. Det bliver det første luftangreb mod et atomkraftværk i verden

Angrebet kommer på direkte ordre fra den højreorienterede premierminister Menachem Begin fra Likud.
Israel benytter et ukendt antal F15 og F16 jagerbombere til at sætte Osirak-værket ud af spil. Atomkraftværket, der er bygget af Frankrig, skulle have rummet en 70 megawatt stor uranbaseret reaktor.
Værket er imidlertid ikke helt fuldført, og reaktoren er ikke blevet fyldt med atombrændsel endnu, oplyser kilder i den franske atomindustri.
Angrebet finder sted en søndag for at beskytte de franske arbejdere, lyder forklaringen fra den israelske regering.
Israel forsvarer angrebet, der strider mod international ret, med, at det skal forhindre Irak i at udvikle atomvåben.
'De atombomber, som denne reaktor er i stand til at producere enten ud af beriget uran eller plutonium, ville være på størrelse med bomben over Hiroshima. På denne voksede en dødelig trussel mod det israelske folk', skriver regeringen.
Israel, der selv besidder atomvåben, erklærer videre, at det aldrig vil tillade, at dets fjende udvikler masseødelæggelsesvåben.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder