29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1. juni 1979 - Slut med hvidt styre

1. juni 1979 - Slut med hvidt styre

Torsdag, 01. juni, 2006, 00:00:00

Det er formelt slut på 90 års hvidt mindretalsstyre i Rhodesia. Landet vil fra dags dato hedde Zimbabwe-Rhodesia. Der holdes ingen officiel ceremoni, men mennesker - flest sorte naturligvis - strømmer ud på gaderne for at fejre begivenheden

Den hidtidige premierminister Ian Smith trækker sig fra denne post, men bliver i regeringen. Der kommer 12 sorte i den nye regering med Bishop Muzorewa som premierminister.
Alligevel sker der ingen mærkbar ændring af det offentlige liv. Det er stadig hvide, som sidder på magtapparatet. Det gælder blandt andet inden for militæret. Topembedsmænd, der alle er hvide, er beskyttet i henhold til den nye konstitution. Samtidig beholder landet samme flag.
Den nye regering bliver officielt overvåget af USA og Storbritannien - den tidligere koloniherre.
Det er først den 18. april 1980, at landet bliver uafhængigt, efter at der er blevet afholdt valg.
Resultatet var uforudset af briterne og det hvide regime i Zimbabwe, som har gjort alt for at hindre de folkelige bevægelser i at føre valgkamp og sat deres lid til premierminister Muzorewa.
Med britisk mellemkomst bliver der den 18. april 1980 indgået den såkaldte Lancaster House aftale, hvorefter den gamle koloniherre midlertidigt overtager magten for at overdrage den til Patriotic Front (PF), der danner regering med Robert Mugabe som premierminister.
Selv om de hvide bevarer en række økonomiske og politiske privilegier, får de ikke ret til at nedlægge veto mod fremtidige ændringer i forfatningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder