Den 16. maj 1792 sætter den danske konge Christian den 7. sit segl på en lov, der forbyder al handel med slaver. Slaveriet har allerede formelt har været afskaffet i flere lande, siden England som de første forbød slaveri i 1772. Alligevel er Danmark det første europæiske land, der forbyder enhver form for handel med mennesker

Således er det først i 1808 , at engelske skibe holder op med at fragte slaver til USA. Også det danske forbud får først for alvor virkning fra 1802.
Den svært skizofrene kong Christian er næppe selv klar over, hvilken lov han undertegner. Initiativet til loven kommer fra den danske finansminister, der har indset, at slavehandelen allerede er på retur og foreslår derfor den egentlige hersker i Danmark, den senere kong Frederik den 6. at stoppe handelen.
I årene op til 1792 er presset steget på den danske regering for at indføre reformer i oplysningstidens ånd, og på den sædvanlige danske vis kommer reformerne gradvist som dekreter fra oven.
Det er nu ikke noget helt lille indtægt de danske rederier må give afkald på: Danske og norske skibe har været blandt de flittigste slavehandlere over Atlanten, og det anslås, at de har bragt op til 100.000 slaver til det amerikanske kontinent på de 350 registrerede overfarter, det virkelige tal er formentligt større.
Den samlede indtægt for de danske bagmænd og den danske stat er aldrig blevet opgjort. I de danske kolonier i Caribien fortsætter slaveriet dog helt uanfægtet frem til 1848, med alt hvad dertil hører af undertrykkelse, udnyttelse og tortur.