Tidligt om morgenen på denne dag i 1985 er der aktivitet rundt om i København. 1500 aktive arbejdere er ved at forberede det 20. århundredes mest spektakulære aktion i en arbejdskamp. Fire dage før er overenskomstforhandlingerne brudt sammen, og de varslede konflikter er startet. Allerede den 26. marts proklamerer statsministeren, Poul Schlüter, et indgreb i konflikten. Et indgreb, der er meget dårligere end den forkastede mæglingsskitse

Det skaber vrede overalt, men ikke handling i større stil. Men i dag er den dag, Folketinget skal mødes for at vedtage det forhadte indgreb. Det skal imidlertid vise sig at blive svært for politikerne at gennemføre det.
Klokken 8.00 blokeres samtlige ni broer fra Sjælland til Slotsholmen, hvor Christiansborg såvel symbolsk som i virkeligheden ligger, isoleret fra det øvrige land.
Det 'frække udvalg' har slået til og hindret Folketingets medlemmer adgang til deres arbejdsplads. Alle undtagen aktivisterne er uforberedte. Justitsminister Erik Ninn Hansen, hvis hæderlighed ikke er den bedste, får et hysterisk anfald og hyler op om højforræderi. Senere dømmes han selv ved en rigsretssag.
Politiet begynder at rydde blokaderne klokken 9.30 og er først færdige halvanden time senere.
Hele forløbet bringes i radio og fjernsyn direkte og er med til at skabe en god stemning på landets arbejdspladser. Derfor udløses i dagene efter en strejkebølge overalt i landet, Påskestrejkerne, som bliver en af de få arbejdskampe, der samler både private og offentlige ansatte, og hvor 1,5 millioner nedlægger arbejdet i kortere eller længere tid.
Diskussionen om situationen kan holde til en generalstrejke, om muligheden for at holde gryden i kog gennem påskedagene, om muligheden for at få åbnet strejkekasserne og om muligheden for at udvikle arbejdskampen til en politisk kamp for at vælte Schlüter ruller frem og tilbage. Men efter påske besluttes det, at gå i arbejde igen samlet, det vurderes de fleste steder, at længere kan enheden ikke holde denne gang.