I dag 1965 starter den første af ¤¤Selma til Montgomery marcherne¤¤. Baggrunden er den diskriminering og intimidering, der har afholdt de fleste sorte i Selma, Alabama fra at lade sig registrere som vælgere. Amelia Boynton Robinsons startede en bevægelse for borgerrettigheder i byen. Der har været flere demonstrationer, en af dem ender med mord. 18 februar skyder en politibetjent Jimmie Lee Jackson, da han beskytter sin mor under en demonstration. Han dør af voldsomme infektioner på det lokale hospital otte dage senere.

Borgerretsbevægelsen i Selma beslutter at marchere til Alabamas hovedstad for at gøre opmærksom på de voldelige overgreb på de sortes kamp for deres rettigheder. Mellem 500 og 600 sorte starter deres march søndag d. 7. marts, men de kommer ikke ret langt ad Highway 80, før de bliver mødt af et stort opbud af politi. Der bliver brugt knipler, tåregas og tyrepiske.
Et vendepunkt i borgerrettighedsbevægelsen er, at hele det brutale overgreb på en fredelig demonstration bliver optaget og sendt på TV. Ikke mindst billeder af en tåregasset Amelia Boynton Robinsons, der bliver slået næsten til døde, går verden rundt. 17 sorte ender på hospitalet.
To dage senere er der en ny march, hvor blandt andet Martin Luther King deltager. Vigtigere er det, at den hvide unitarist James Reeb bliver slået så kraftigt af politiet, at han dør to dage senere. 21. marts starter den 3. march med over 3000 deltagere. Den 24. marts når den til Montgomery, og deltagerantallet er nået 25000.
Harry Belafonte, Tony Bennett, Frankie Laine, Peter, Paul and Mary, and Sammy Davis Jr. optræder, og Martin Luther King erklærer fra trappen op til Capitol i Montgomery: 'How long? Not long!'
Han får ret. Fire måneder senere underskriver præsident Lyndon B. Johnson 'Voting Rights Act of 1965' ved en ceremoni, der har Amelia Boynton Robinsons som æresgæst.