Flemming Jensen og Bjørn Møller holder oplæg og debatterer på Helsingør Gymnasium onsdag aften
I morgen onsdag den 8. marts afholder Nej til Krig, Helsingør et offentligt debatmøde om Irakkrigen. Mødet afholdes som optakt til den internationale demonstration den 18. marts i anledning af treårsdagen for Irak-krigens begyndelse.
Flemming Jensen, entertainer, skuespiller og manuskriptforfatter til Let`s Kick Ass, og Bjørn Møller, forsker i fred fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vil holde oplæg om deres holdninger til krigen. Derefter starter den offentlige debat, hvor alle kan udtrykke deres personlige meninger og stille spørgsmål til oplægsholderne.
Nej til Krig er et landsdækkende initiativ, som har mange år på bagen. Initiativet blussede op, da Danmark pludselig deltog i Irak-krigen, og nu er der afdelinger i hele landet. Nu er der kommet stor aktivitet i Helsingør-afdelingen, og man ønsker med dette arrangement at skabe debat i Helsingør-området.
Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensens Vej 3, Helsingør, onsdag 8. marts kl. 19.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278