I dag for 2040 år siden er året nr. 708 efter romersk tidsregning. Den øverste religiøse person, pontifex maximus i Rom hedder Gaius Julius med cognomen Cæsar. Han indfører en ny kalender, der får navn efter ham: Den julianske kalender

I tusinder af år forud har menneskeheden arbejdet med tidsbegrebet for at få styr på livets gang. Tidsbegrebet er hele tiden knyttet til Jordens rotation (dag og nat), Månens gang på himmelen (måneder), men vigtigst: Jordens tur rundt om Solen (året).
Kalenderes grundlæggende problem er, at de tre bevægelser ikke passer sammen:
Jordens rotation er som bekendt på 24 timer, mens Månen cyklus er på 29 dage, 12 timer, 44 minutter og ca. 2,9 sekunder, og årets længde er 365 døgn, 5 timer, 48 minutter og cirka 46 sekunder. Det giver blandt andet romerne problemer. De har et år på tolv måneder med skiftevis 29 og 31 dage samt årets sidste måned februar på kun 28 dage (det er derfor i dag 1. nytårsdag efter de gamle romere!).
Det giver i alt 355 dage, altså for lidt. Derfor skal pontifex maximus indskyde en ekstra måned hvert andet år på 23-24 dage. Men da Cæsar er pontifex maximus, har han så travlt med at føre krige, at han glemmer det.
Pludselig opdager man, at december falder om sommeren, så nu må der gøres noget: Cæsar får indført en ny kalender med 30 og 31 dage og et skudår hver 4. år. Så passer tiden, og Cæsar kan med sindsro sige: 'Også du min søn Brutus' året efter:
Tiden er på plads. Og det er den i mere end 1500 år. Så opdager man, at man er kommet en del dage forud, og det har betydning for påskens korrekte fastlæggelse i forhold til forårs jævndøgn.
Pave Gregor den 13. indfører en revision af kalenderen i 1582, således at skudår delelige med 100 ikke er det alligevel, mens at skudår delelige med 400 er det. Så passer tiden igen nogle årtusinder, og kalenderen hedder den gregorianske.
I Danmark sørger multigeniet Ole Rømer for, at den indføres i dag for 305 år siden. Så vi har også orden på tiden i Danmark, og det er godt, når der er så meget andet, der ikke er orden på. For eksempel årstallene, som er noget rod, mest fordi alle tidsregninger er lavet før, man kendte til nullet, så indledningen til denne rubrik er nok forkert, årstalsmæssigt.