Demonstration på lørdag: Dialog og gensidig respekt - Stop hetzen mod muslimerne!
Lørdag den 25. februar vil der ovenpå krisen om Jyllands-Postens tegninger blive afholdt en demonstration, der maner til forsoning og tolerance.
Demonstrationen er arrangeret af en række organisationer og enkeltpersoner, der alle deler ønsket om, at modsætninger, fordomme og had afløses af dialog og gensidig respekt.
Thea Sterndorff siger:
'Det er vigtigt at sende et signal - både til Danmark og til den øvrige verden - om, at der findes et andet Danmark end det Danmark, som Dansk Folkeparti og JyllandsPosten repræsenterer.
Med vores demonstration ønsker vi at vise, at vi er mange, der tror på fredelig sameksistens mellem kulturer og religioner og siger nej til racisme og hetz mod muslimer.'
Demonstrationen vil starte på Sankt Hans Torv og gå til Jyllands-Postens hus på Kongens Nytorv.
Blandt talerne er:
Khaled Mustapha, Pædagogstuderendes Landssammenslutning; Abdul Wahid Pedersen, Imam; Asmaa Abdol-Hamid, Muslimer i dialog; Helle Myken, Præsteinitiativet.
Sankt Hans Torv, København, lørdag 25. februar kl. 13.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278