07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN / HELE LANDET - Solidaritet: Venezuela - Cuba - Latinamerika

KØBENHAVN / HELE LANDET - Solidaritet: Venezuela - Cuba - Latinamerika

Lørdag, 11. februar, 2006, 00:00:00

ALBA står for et menneskeligt alternativ til USA`s nyliberalisme i Latinamerika. Det er værd at støtte. Vil du være med!

Dansk-Cubansk Forening starter en ny arbejdsgruppe, som udvider foreningens oplysnings- og solidaritetsarbejde, så det også kommer til at omfatte Venezuela og - kan man næsten sige - hele Latinamerika.
Foreningen kalder det selv en ALBA-gruppe, og initiativet blev taget i sidste weekend på Danmarks Sociale Forum i forbindelse med en debat, hvor Aleida Guevara fra Cuba holdt oplæg sammen med Amilcar Figueroa fra Venezuela.
ALBA står for 'Det Bolivarianske Alternativ for Amerika'. Cuba og Venezuela er de drivende kræfter i dette projekt, hvis mål er at sætte solidaritet og samarbejde i stedet for nyliberalisme, og konkurrence.
ALBA er i sin vorden, og skal udvikles til mange flere og mere konkrete projekter. Men allerede i dag er ALBA er realitet, som gør livet bedre for mennesker i Latinamerika og som får sorte politikere i Washington til at rase:
* Det olierige Venezuela leverer billig olie til fattige lande i Caribien.
* Cuba uddanner tusinder af læger fra hele verdensdelen.
* Cubanske læger og lærere arbejder i Venezuela, som betaler Cuba med olie og forbrugsvarer.
* Venezuela og Cuba er i gang med Operation Mirakel, som handler om at operere fattige mennesker i Latinamerika for grå stær og andre øjensygdomme. De to lande lover at operere mindst seks millioner mennesker gratis over de kommende ti år.
ALBA fortjener at blive kendt i Danmark, og fortjener at blive mødt med interesse og solidaritet, skriver Dansk-Cubansk Forening. Men det sker ikke af sig selv. Derfor starter foreningen sin ALBA-gruppe på onsdag klokken 19.30.
Oplysningsarbejde, studiekreds, solidaritetsarbejde, og eventuelt en studierejse er nogle af de tanker, der skal vendes på det første møde, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge forbi.

Onsdag 15. februar kl. 19.30 hos Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A, kld. København.
Se: www.cubavenner.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder