I dag for fem år siden lykkes det for den danske forsker Lene Vestergaard Hau sammen med sit forskerteam på Rowland Institute for Science at stoppe en lyspuls

For syv år siden vækker Lene Hau international opsigt, da hun med sit forsker-team sænker lysets hastighed fra 300.000 kilometer i sekundet til kun 17 meter i sekundet. Det bliver gjort ved at køle en lille cigarformet sky af natriumatomer ned til en temperatur få milliontedele grad varmere end det absolutte nulpunkt på cirka minus 273,16 grader celsius.
Og i dag i året 2001 lykkes det hende så helt at stoppe eller snarere at oplagre en lyspuls i en nedkølet sky af natriumatomer ved hjælp af en koblingslaser. Når koblingslaseren lidt senere tændes, genoptager den tidligere oplagrede lyspuls sin rejse ud af skyen.
Den nedkølede sky af natriumatomer, Lene Hau anvender ved begge forsøg, er faktisk i en ny fasetilstand ud over de kendte: fast, flydende, gasform, plasma, nemlig Bose-Einstein kondensat. Atomerne i Bose-Einstein kondensatet (BEC) er kvantefysisk sammenfiltret, hvilket blandt andet har den effekt, at hele skyen virker som et stort atom.
Inden det her bliver for langhåret, må vi hellere slutte med, at det også var en dansker, der fastslog lysets enorme hastighed. Det skete i 1670'erne, da Ole Rømer iagttager månen Io's løb om Jupiter og over et år fandt en afvigelse på 22 minutter, som han forklarer ved lysets hastighed.