Bente var jordemoder med hele sin sjæl. Hun elskede faget og var eminent dygtig i alle fagets facetter.

af Kirsten Lyck, formand for jordemødrene i Region Syddanmark
Onsdag den 11. januar døde jordemoder Bente Torp i sit hjem efter lang tids bevidsthed om, at kræften til sidst ville sejre over hendes ukuelige livsvilje.
Bente fik brystkræft, og efter operation og strålebehandlinger så det i en periode ud til, at kræften ikke havde bredt sig.
Imidlertid skulle det vise sig, at det ikke holdt stik. For tre år siden fik Bente konstateret metastaser til leveren og fik at vide, at den behandling hun kunne tilbydes ikke kunne kurere hende, men virke livsforlængende og smertelindrende. I en sjælden grad af ro og værdighed satte hun sig for at møde disse nye udfordringer og skabe sig en god tid, hvor hun kunne forberede sig til det uafvendelige. Hun klarede sig igennem flere kriser, hvor de fleste af os ikke troede, at hun kunne sejre endnu engang, men hver gang lyttede hun med stor tillid til de læger, der behandlede og rådgav hende. Hun sagde i forløbet flere gange: 'Jeg kæmper ikke imod kræften men med den'. Hun kunne med denne fint udviklede kropsfornemmelse nøje beskrive, hvornår hun følte en vis stilstand i sygdommen, og hvornår hun følte, at nu havde hun en periode, hvor sygdommen igen viste tænder. De perioder forstod hun at udnytte til at være i henholdsvis aktivitet og rekreativitet.
Bente var jordemoder med hele sin sjæl. Hun elskede faget og var eminent dygtig i alle fagets facetter. Hun påtog sig mange kampe i fagets tjeneste og var hele livet en aktiv debattør. Hun huskes af mange familier for den store lydhørhed og interesse, hun viste dem i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Hun vil også især blive husket for hendes utrættelige kamp for at ændre abortlovgivningen, så jordemødre ikke skulle stå i det etiske dilemma at deltage i provokerede aborter på levedygtige fostre. Hun fik taget hul på et meget svært etisk dilemma. Denne vilje til at kaste sig ud i debatten gav hende mange positive oplevelser i form i skulderklap fra rigtig mange mennesker, men da det også altid er svært at håndtere etiske dilemmaer i det offentlige rum, gav det også hårde ord med på vejen. Imidlertid lykkedes hendes indsats. Abortlovgivningen blev ændret.
Hun var i mange år de sønderjyske jordemødres formand og var et ivrigt medlem af Jordemoderforeningens hovedbestyrelse og forhandlingsudvalg. Hun var stædig, provokerende, barsk i sine udmeldinger, men altid med et smil og en vilje til forsoning, hvis hun fornemmede, at hendes kontante stil gjorde folk usikre.
Denne ildsjæl er ikke mere iblandt os. Vi er mange, der savner Bente. Størst er imidlertid savnet i Bentes familie. Sammen med dem vil vi fortsætte livet med rigtig mange glade minder om et meget værdifuldt menneske.