16 Mar 2025 20:00:31

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Ligestilling i lyset af liberaliseringer

KØBENHAVN - Ligestilling i lyset af liberaliseringer

Torsdag, 12. januar, 2006, 00:00:00

Fyraftensmøde for kvinder om konsekvenserne af EU`s servicedirektiv

Mandag den 16. januar fra klokken 17 til 19.30 er der fyraftensmøde for kvinder i Dannerhuset, Nansensgade 1. Emnerne er: * Kvinder og EU`s servicedirektiv. * Ligestilling i lyset af liberaliseringer.
Indledere: Majbrit Berlau, MF Enhedslisten; Drude Dahlerup, professor og kvindeforsker ved Stockholm Universitet; Maria Hagberg, Feministisk Initiativ, Sverige; Britta Thomsen, MEP Socialdemokratiet; Anne Grete Holmsgaard, MF Socialistisk Folkeparti.
EU`s forfatning er død, men forfatningens liberaliseringstanker lever videre i det såkaldte Bolkestein- eller servicedirektiv. Direktivet er her og nu på vej gennem EU-systemet og kan blive vedtaget i løbet af foråret 2006.
EU-kommissionens forslag til servicedirektiv åbner op for øgede privatiseringer, blandt andet af basale samfundsmæssige opgaver som forsyning af el og vand samt i sundhedssektoren og indenfor uddannelsessystemet. Servicedirektivets yderste konsekvens er en afmontering af store dele af den offentlige velfærd.
Dette vil have uoverskuelige konsekvenser for kvinder, fordi kvinder i større grad end mænd er afhængige af den offentlige sektor. Størstedelen af alle offentlige ansatte er kvinder, samtidig er kvinder afhængige af for eksempel en god offentlig børnepasning, som er til at betale.
På mødet sættes fokus på, hvilke konsekvenser det har for kvinders liv og arbejdsliv samt ligestilling og ligeløn, at flere og flere samfundsopgaver privatiseres, og at konkurrencen øges mellem arbejdstagerne.

Dannerhuset, Nansensgade 1, Kbh. mandag 16. januar kl. 17-19.30

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder