Den 11. januar 1898 bliver Hans Rudolf Kirk født. Allerede fra sin skolegang på Sorø Akademi er Kirk optaget af socialismen og den marxistiske teori. Han bliver uddannet jurist, men kommer til at bruge hele sit voksne liv som forfatter og journalist. Før krigen udkommer de tre mest kendte af hans romaner: ¤¤Fiskerne¤¤, ¤¤Daglejerne¤¤ og ¤¤Nye tider¤¤, alle socialrealistiske, kollektive romaner
Efter krigen kommer nogle meget forskellige romaner, som fortjener stadig at blive læst. 'Slaven' fra 1948, handler om et spansk koloniskibs tur over Atlanten i 1679 som et billede på samfundet, der går under i guld- og magtlyst. Det er en skarp analyse af magten som psykoanalytisk og politisk fænomen og af den ukuelige indianske slave, der værdigt trodser den.
'I Vredens søn' fra 1950 tegnes et billede af Jesus og hans disciple som ejendomsløse oprørere, der angriber herrefolket, romerne for at opbygge et retfærdighedens og barmhjertighedens rige. Føljetonromanerne 'Djævelens penge' og 'Klitgaard og Sønner' fra 1952 handler om krigens værnemagere, svinger mellem realisme og satire er stadig læseværdige og giver et godt supplement til Scherfigs Frydenholm.
Kirk melder sig ind i DKP i 1931 og er fra 34 til sin død i 1962 fast medarbejder først ved Arbejderbladet og efter krigen Land og Folk.
Han skriver anmeldelser, kronikker og skarpe ugentlige politiske kommentarer. Som interviewer skaber han noget helt nyt med sine mesterlige interviews med manden på gaden: Arbejdere, bønder og fiskere. Pengene til den kommunistiske presse er pengene få og små. Men Kirk sidder om natten ved skrivemaskinen og producerer masser af noveller til ugebladene.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278