10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1. december 1955 - Kampen mod racediskrimination

1. december 1955 - Kampen mod racediskrimination

Torsdag, 01. december, 2005, 00:00:00

I dag for 50 år siden kan betegnes som den amerikanske borgerrettighedsbevægelses fødselsdag. Det sker i Mongomery i Alabama. Efter endt arbejdsdag sætter en lille spinkel, sort kvinde, Rosa Parks sig på en ¤¤hvid¤¤ plads i bussen. Hun bliver bedt om at rejse sig, men hun nægter. Ikke fordi hun er fysisk træt efter arbejdsdagen, men fordi hun er træt af at give efter

Rosa bliver arresteret for at krænke statens raceadskillelseslove. Det koster en bøde på ti dollar og fire dollar i sagsomkostninger. Noget sådant er sket før, men denne gang er det starten på et oprør.
Montgomerys sorte vil ikke finde sig i mere. Fire dage efter Rosa arrestation er er 'Montgomery Bus Boycott' i gang. Ingen sorte, der ellers udgør 65 procent af buspassagererne, sætter deres ben i en bus. Man går til og fra arbejde om så der er 20 miles!
En ung præst, Martin Luther King bliver leder af denne første ikke-voldsaktion, der kostede busselskabet så meget, at kampen efter flere måneder er vundet. Rosa kan sammen med alle andre sorte sætte sig, hvor de vil i busserne.
Denne boykot bliver indledningen til et tiår med lignende kampe overalt i USA, især i Sydstaterne. Rosa er med hele vejen fra hun i 1943 meldte sig som aktivist i borgerrettighedsbevægelsen.
Rosa Parks døde den 24. oktober 92 år gammel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder