Tre foreninger bag konference, der skal styrke debatten om alternativerne i EU-tænkepausen.
Lørdag den 24. september inviterer Tænketanken Ny Agenda, ATTAC-Danmark og Udfordring Europa til konference om 'visioner for Europa efter de to nej`er' tre dage før den oprindelige dato for den danske folkeafstemning.
Konferencen skal styrke debatten om alternativet til EU-forfatningen, og skal ses som et bidrag til den 'EU-tænkepause', regeringen har taget initiativ til.
Det franske og det hollandske nej var tydelige tegn på en folkelig modstand mod EU`s udvikling. Ikke mindst EU`s økonomiske strategi, og manglen på demokrati i EU, har fået det røde kort ved folkeafstemningerne. Begivenhederne hensatte både Kommissionen og medlemslandenes regeringer i en choktilstand.
Konferencen stiller skarpt på mulighederne for at fremme alternativer. Gennem grundige analyser af den politiske situation skal konferencen give deltagerne bedre muligheder for at ruske op i tænkepausen og give den et bredt perspektiv.
Konferencen har ikke kun et dansk fokus, men også et europæisk. Debatten i tre andre EU-medlemslande bliver bragt ind af oplægsholdere fra Frankrig, Holland og Spanien. Alain Lecourieux indgår i ATTAC-Frankrigs EU-gruppe. Siden den franske folkeafstemning har han skrevet en lang række artikler om alternativer til EU-forfatningen samt analyser af de muligheder, der kan ligge i den nuværende krise. ATTAC-Frankrig var en af de vigtigste bevægelser på den franske nej-side.
Erik Wesselius var en af de drivende kræfter i den hollandske nej-kampagne. Til dagligt arbejder han i det lille forskningsinstitut Corporate Europe Observatory (CEO), der arbejder på at dokumentere erhvervslivets lobbyorganisationers indflydelse på EU-institutionerne, særligt Kommissionen. Sammen med sine kolleger i CEO har han blandt andet skrevet bogen 'Europa A/S' om de store lobbyorganisationer, særligt European Roundtable of Industrialists.
Ram—n Fernández Durán er forfatter til en lang række bøger om global økonomi. På det seneste har han særligt fokuseret på EU`s globale ambitioner på det militære såvel som på det økonomiske plan.
Foreløbigt program
Kl. 10-10.30: Velkomst og perspektivering af konferencen ved Drude Dahlerup (Ny Agenda).
Kl. 10.30-11.50: 'Det franske nej - en krise eller et brud?' Om at bruge situationen til at åbne en ny fase efter mange år med nyliberalisme. Alain Lecourieux (ATTAC-Frankrig)
Kl. 11.50-13.10: 'Perspektiverne i et uventet nej' Var det hollandske nej så meget anderledes end det franske? Kan det bruges til at dæmme op for lobbyisme i Bruxelles?
Erik Wesselius (den hollandske nej-kampagne).
Kl. 13.10-14.10: Frokost
Kl. 14.10-15: 'EU`s globale rolle og det nuværende spillerum for alternativer' Synspunkter i den spanske debat om forfatningen og om EU`s globale rolle.
Ram—n Férnandez Durán (Ecologistas en Acci—n).
Kl. 15-15.30: Kaffepause
15.30-15.50: Debat med Ram—n Fernández Durán.
Kl. 15.50-17: Hvad skal vi bruge tænkepausen til? Om at bringe perspektiv ind i debatten om forfatningens fremtid.
Oplæg ved henholdsvis Trine Mach og Kenneth Haar efterfulgt af debat.
Kl. 17-17.45: Korte indlæg fra Folkebevægelsen, Junibevægelsen, Enhedslisten, SUF, SFU, Unge mod forfatningen, SMOT, Fagbevægelsen mod Unionen.
Kl. 17.45: Opsamling og afslutning ved Drude Dahlerup (Ny Agenda).
Der vil være oversættelse.
Tilmelding på sekretariatet@nyagenda.dk
Lørdag 24. september kl. 10-18,
Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24.
Se: www.attac.fr/a5394
www.corporateeurope.org
www.tni.org/acts/marsvenus.pdf
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278