01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FAKSE - Økologisk torvedag

FAKSE - Økologisk torvedag

Onsdag, 24. august, 2005, 00:00:00

Lørdag formiddag er der igen ¤¤Økologisk Torvedag¤¤ i Fakse.

Lørdag den 27. august fra kl. 9.00-13.00 er der for syvende år i træk 'Økologisk Torvedag' i Fakse arrangeret af 'Borgergruppen for en økologisk Kommune'. Igen i år er det på Vinkældertorvet.
Der vil være mulighed for denne dag at hilse på nogle af de 'grønne' producenter, der er i området. Der vil kunne købes næsten alle mulige 'grønne' varer. Grøntsager og kød og andre dagligvarer, og også kosmetik for ikke at snakke om økologiske malervarer. Nogle af varerne har kunnet opnå det røde Ø-mærke - andre er endnu ikke så langt, men stærkt på vej.
Agenda-21-gruppen står for den grønne café, hvor vi sælger økologisk kaffe/te og kager. Det økologiske landbrug og gårdbutik Bækvang står igen i år for de mere kolde drikke og for at folk for en rimelig penge kan få stillet deres sult. Der vil blandt andet være fadøl, grillpølser og koteletter.
Der vil være borde, så folk kan slå sig ned og lytte til musikken. Musikken i år er en trio, der fortrinsvis spiller viser og 'stille' musik. Trioen hedder 'Trine Agerbo Trio' og består af guitar, kontrabas og vokal.
Alt i alt har vi lagt op til, at den økologiske torvedag i år, bør kunne blive et tilløbsstykke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder