Så er Folkebevægelsen mod EU igen klar til det årlige loppemarked, der i år afholdes lørdag den 27. august kl. 11-16 på Jetsmark Centralskole i Kaas
I år har vi fået utroligt mange flotte og antikke ting, så derfor holder vi som noget nyt stor auktion kl. 12.30.
Traditionen tro er der stort lotteri med fine gevinster, blandt andet skænket af lokale handlende, og kl. 15 udtrækkes hovedgevinsterne af byrådsmedlem Gitte Madsen, Kaas. Også i år er én af hovedgevinsterne 'en smuttur ud af EU' - et Oslo-cruise for to personer med aftenbuffet og kahyt. Vinderne skal være til stede under udtrækningen.
Café Madam Blå vil også i år byde på forskelligt hjemmebag og forfriskninger.
Mød op til en folkelig, festlig og fornøjelig sensommerdag i Kaas og støt Folkebevægelsens lokale arbejde - og ikke mindst: kom og gør en rigtig god handel!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278